Medie: Keller nedtonede problemer
Superliga

Medie: Keller nedtonede problemer

Christian Keller var ikke meget for at fortælle om sine private forhold over for Randers-truppen, hvor flere spillere stillede sig utilfredse, inden Colin Todd talte med store bogstaver over for den tidligere anfører

Ekstra Bladet mener at vide, at Colin Todd i forbindelse med Jonas Borrings fravær opfordrede sin nu tidligere anfører til at fortælle, hvad der var sket. Det ville Keller dog ikke, og der skulle ifølge Ekstra Bladet større kræfter til, før han blottede sig.

”Jonas Borring er en vellidt del at truppen og har nære relationer til stærke spillere som Mads Agesen og Alexander Fischer. Og det var angiveligt Fischer, der tog voldsomt anstød af holdkammeratens kujonagtige halvkvædede indrømmelse, og bad Kaptjan Konetyv om at lægge kortene på bordet,” skriver avisen.

Christian Keller skulle siden have sagt afvæbnende, at hans privatliv ’ikke er noget, der rager’ holdkammeraterne, og det fik Colin Todd – igen ifølge avisen – til at tale med store bogstaver og sætte luft under de sanktioner, der udover det skrottede anførerbind ifølge avisens oplysninger stadigvæk er undervejs.