Medie: OB jagter stor profil i Premier League
Peter Morrison/Polfoto
Superliga

Medie: OB jagter stor profil i Premier League

Ifølge TV3 Sport arbejder OB på at hente Aiden McGeady til klubben.

OB arbejder i disse timer på at hente irske Aiden McGeady til truppen. Det skriver tv3sport.dk. 

Ifølge det danske medie arbejder fynboerne på at hente midtbanespilleren i Premier League-klubben Everton, hvor han aktuelt er på kontrakt. Da McGeady i øjeblikket tjener en god løn, er det mest sandsynligt, at den irske spiller kommer til Superliga-klubben på en lejeaftale. 

30-årige Aiden McGeady har spillet 85 landskampe for Irland og tidligere optrådt for Celtic med stor succes. Senest har han imidlertid været udlejet til Sheffield Wednesday, hvor det blev til 13 kampe i den forgangne sæson i The Championship.

Da McGeady næppe har nogen fremtid i Everton, vil Premier League-klubben gerne have ham til en anden klub. Denne klub kan altså være OB, hvis det lykkes at lave en aftale inden transfervinduet lukker ved midnatstid.