Medie: Sundsvall-topscorer på blokken i Superligaen
Alka Superliga
Superliga

Medie: Sundsvall-topscorer på blokken i Superligaen

Klubber i Danmark lurer på Sundsvall-angriberen Pa Dibba, der i sidste sæson blev klubbens topscorer i Allsvenskan.

Transfervinduet står snart for døren, og det betyder, at nye spillere snart gør sit indtog i den danske Superliga – de første har allerede meldt sin ankomst, og flere er på vej.

En af dem, der kan være på vej, er angriberen Pa Dibba. Den 28-årige gambianer tørner til dagligt ud for GIF Sundsvall i Sverige, og han har lidt over et halvt år tilbage af sin kontrakt. Alligevel holder klubber i Danmark og Norge et vågent øje med Dibba, skriver Allafrica. Sundsvall vil gerne forlænge aftalen, men skulle de to parter ikke kunne nå til enighed, kan det betyde tilnærmelser fra klubber Superligaen.

Pa Dibba blev i sidste sæson topscorer for GIF Sundsvall i Allsvenskan med otte mål. I denne sæson er det blevet til fire fuldtræffere i foreløbig 11 kampe.