2016-03-08 10:10
Foto: Jens Dresling / Polfoto

Den danske forsvarsspiller Michael Jakobsen skifter til Lillestrøm på en lejeaftale, bekræfter Esbjerg fB.

30-årige Michael Jakobsen har ikke spillet under træner Jonas Dal i dette forår, og han indgår ikke i planerne, så Esbjerg fB har nu valgt en løsning, som alle parter er tilfredse med.

Således er den tidligere udlandsprofessionelle forsvarsspiller, der også har spillet i AaB, udlejet til den norske klub Lillestrøm for resten af 2016.

Det skriver Esbjerg fB på sin hjemmeside.

- Som situationen har udviklet sig, er lejemålet med Lillestrøm på kort sigt en fin løsning. Jeg kom til klubben i går, har haft en snak med trænerne og har fået et godt førstehåndsindtryk. Holdets ældste spiller er anfører Frode Kippe på 38 år, og den næstældste er 10 år yngre. Holdet har derfor brug for lidt erfaring, og jeg føler mig i udmærket form til at gå ind og hjælpe, siger Michael Jakobsen.

- Michael er på et tidspunkt i sin karriere, hvor han skal spille kampe for at holde sit niveau, og vi glæder os på hans vegne over, at muligheden for at indgå en lejeaftale med Lillestrøm opstod. Vi har været glade for at have ham i klubben de seneste to år og håber det bedste for hans nye sportslige udfordring i norsk fodbold, siger administrerende direktør Søren Poulsen.

Michael Jakobsen stod bag Andreas Nordvik, der nu er tilbage efter skade, samt Daniel Stenderup og de to unge spillere Marco Lund og Jeppe Brinch.

Han har spillet 72 kampe for Esbjerg fB og har kontrakt med klubben frem til 31. december 2017.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken top seks-klub i Superligaen har handlet bedst på transfermarkedet?

SUPERLIGA-VIDEO