Midtjylland ophæver kontrakten med Harmeet Singh
Superliga

Midtjylland ophæver kontrakten med Harmeet Singh

Kun en lille måned efter, han har underskrevet en treårig aftale med FCM, arbejder klubben og spilleren på at ophæve samarbejdet.

De danske mestre fra FC Midtjylland bekræfter nu, at klubbens nye midtbanespiller, norske Harmeet Singh, er fortid i klubben - kun en måned efter han skrev under på en treårig aftale med FC Midtjylland.

Nordmanden vil hjem til Norge, og der meddeles, at der er tale om personlige omstændigheder, der gør, at nordmanden forlader FC Midtjylland.

Det bekræfter FCM på sin hjemmeside.

- Harmeet har på grund af familieære forhold ønsket at få ophævet kontrakten, og det har vi som klub valgt at acceptere, forklarer sportsdirektør Claus Steinlein på klubbens hjemmeside.

- Der er nogle omstændigheder i familien, der gør, at han har brug for at komme tilbage til Norge, og selv om det svækker os at må se bort fra ham, så vægter de menneskelige hensyn højere her, og derfor har vi også valgt at imødekomme Harmeets ønske. Det er en moden beslutning, og den kan vi kun have respekt for, selv om vi ærgrer os over, at vi ikke får glæde af hans fodboldmæssige og menneskelige kvaliteter. Vi har oplevet Harmeet som en god og professionel fyr, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Steinlein.

- Jeg har været rigtig glad for at være i FC Midtjylland. Og selv om den blev kort, så har jeg fået et rigtig godt indtryk af klubben. Jeg er klubben taknemmelig for, at den har valgt at efterkomme mit ønske om at få ophævet kontrakten. Det viser lidt om de værdier, som klubben står for, siger Harmeet Singh.

Han ventes i stedet at skrive med sin tidligere klub Molde.