Møller om Ankersen-samarbejde: Jeg kan stole 100 procent ham
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Møller om Ankersen-samarbejde: Jeg kan stole 100 procent ham

Frederik Møller er faldet godt til i AGF og har fundet ind i et godt samarbejde med Jakob Ankersen.

AGF har fået en ny fast venstre back. For siden Frederik Møller skiftede fra AC Horsens til AGF i sommer har den 24-årige forsvarsspiller spillet fuld tid, hvilket vil sige, at han har været med i både op- og nedturene i sæsonen. 

Selv er han godt tilfreds med sin første tid i en klub, hvor hypen er stor og presset markant. 

Som kampene er blevet flere er samarbejdet med en af AGF's andre nye spiller, Jakob Ankersen, blevet bedre og bedre, og Frederik Møller roser makkerskabet i venstre side af banen. 

- Jakob Ankersen og jeg har været gode til, fordi vi er nye klubben, at tage fat i hinanden og spørge hinanden om, hvad vi gerne vil have fra hinanden og hvordan gør vi for, at vi begge kan få det mest optimale ud af hinanden.

- Det har vi været gode til at finde ud af. Specielt defensivt, hvor jeg 100 procent kan stole på, at Jakob gør det, som jeg forventer, at han gør, og så kan jeg gøre det, som jeg skal. Det er en fed følelse at have, siger Frederik Møller til stiften.dk

AGF og Frederik Møller skal i ilden mandag aften, hvor FC Midtjylland kommer på besøg. En klub som Frederik Møller spillede i som ungdomdsspiller og som han var med til at vinde Superliga-guld med i sin sidste sæson.

AGF er inden kampen nummer 10 i tabellen men vil med en sejr skyde sig tilbage på syvendepladsen.