Morgentips: Millioner, svensk klasse og varm kaffe
Illustration
Superliga

Morgentips: Millioner, svensk klasse og varm kaffe

Få en god start på en ny uge med en omgang morgentips fra tipsbladet.dk.

Herligt med en weekend fyldt med masser af aktivitet i de nationale ligaer - svært at være skuffet oven på en massiv omgang topfodbold både fredag, lørdag og søndag.
Nu tager vi hul på en uge, der med garanti kommer til at byde på endnu mere underholdning fra øverste hylde. Champions League venter - men først fra tirsdag.

Mandag rummer heldigvis masser af solid fodboldstof- og kampe - Tipsbladet.dk siger velbekomme: 

Mandagens vigtige historier:
Ny svensk klasse i FC København
Alexander Kacaniklic blev søndag matchvinder for FC København, der nu har hentet 10 point i de seneste fire kampe.  Få stort interview med den svenske klassespiller, der er kommet til København for at vinde. 

Tv-millionerne er fordelt
Efter 11. spillerunde bliver der fordelt en god portion af de mange tv-millioner til Superliga-klubberne - men det handler om placeringer og sejre, så for nogle klubber var der gode penge at hente i weekenden, mens andre tabte stort. Få overblikket.

Superliga-runden i bakspejlet
Tag med på rundtur i weekendens Superliga-runde via de sociale medier. Hvad blev der postet af skæve, markante, finurlige og skarpe elementer på Facebook, Twitter og Instagram? 

Kampe vi ser frem til i dag: 
19.00: Esbjerg fB - OB (Tv3 Sport 1)

21.00: WBA - Manchester United (TV3 Sport 2) 

Fik du læst?
Superliga-pointerne, der samler op på weekendens fem kampe. Er Brøndby for alvor ved at ramme niveauet, er himmelstormerne fra Hobro ved at miste magien, og kan nogen overhovedet stille noget på mod FC Midtjylland?

Og husk så: Kaffen er varm - også en mandag morgen:

/Redaktionen