Champions League er overstået for denne uge, men torsdagen byder på fuldt program i Europa League, hvor både FC København og AaB skal i kamp, men med ugens begivenheder, er der masser af andet også at holde øje med.
Her følger et overblik over de temaer, der optager os i dag.
Torsdagens vigtige historier:
Topholdets benhårde konkurrence
Vi har historier på vej om Erik Sviatchenko og Jim Larsens ekstremt hårde konkurrence i Superliga-topholdets midterforsvar.
Nicki Bille vil slette bølle-image
Efter skiftet fra Rosenborg til franske Evian har Nicki Bille fået afstand til al balladen, der skabte store overskrifter både i Danmark og Norge. Ny start med nye tanker - Tipsbladet har besøgt angriberen i Frankrig. Læs i dag hele historien på tipsbladet.dk
Højspænding i Superligaen
Der er endda meget vigtige kampe i Superliga-bunden, hvor OB med Ove Pedersen som ny mand i spidsen tager mod Silkeborg IF, mens der i den sjovere ende er topbrag mellem Randers FC og FC Nordsjælland, der begge er i hælene på FC Midtjylland, der skal prøve kræfter med Hobro i et lokalopgør, der inden sæsonstarten næppe var udset til at blive en topkamp. Vi byder ind med optakter og fokus på Superliga-runden.
Her er nogle af de kampe, vi ser frem til i dag:
19.00: Wolfsburg - Lille (6'eren)
19.00: AaB - Rio Ave (Canal 9) - Læs optakt
21.05: Torino - FC København (6'eren) - Læs optakt
21.05: Tottenham - Besiktas (Canal 9)
Følg det hele i tipsbladet.dk's LIVE-center
Tjek Dagens Spilforslag fra vores spilekspert Jacob Hansen
Fik du læst?
I forbindelse med massive snak om trænerfyringer i ugens løb, har vi begået en oversigt over, hvilke Superliga-klubber, der haft mest gang i svingdøren i den seneste 10 år. Læs historien her
Det var alt for nu. God fornøjelse.
/Redaktionen