Det er blevet til både mesterskab og pokaltitel for AaB-målmand Nicolai Larsen, men nu lader det til, at den 26-årige keeper gerne vil prøve sig af andre steder end på de danske boldbaner.
Det fortæller han efter kampen mod AC Horsens til BT.
»Jeg har været i AaB i syv år, så efterhånden kunne det være sjovt at prøve noget nyt, Men som så mange andre ønsker jeg, at prøve mig af i udlandet. Det er min helt klare førsteprioritet.
- Går drømmen i opfyldelse bliver det helt sikkert vemodigt at forlade AaB. Men det handler hele tiden om at udvikle sig, og jeg har brug for ny inspiration, siger Nicolai Larsen, der dog gør det klart, at der ikke er nogen nye klubber på papiret endnu.
Tidligere på ugen præsenterede AaB den 24-årige målmand Jacob Rinne, der er kommet til klubben fra belgiske Gent, hvor han var endt som reserve.