Nørregaard træt efter hel kamp

Foto: Scanpix
Midtbanemanden fik 90 minutter, men spillede så også med 4 kramper til sidst.

Det var en totalt udmattet Hjalte Bo Nørregaard, der efter 1-1-kampen mod Lyngby snakkede med TV2Sports rapporter. Og det efter en kamp med to vidt forskellige halvlege fra gæsternes side.

Det var lidt blandet. Første halvleg var ikke så god. Vi spiller ikke hurtigt nok og sidder ikke tæt nok på dem i spillet. Anden halvleg var meget bedre. Vi kommer til at sætte os på det og styre begivenhederne, forklarer den tidligere FCK-spiller.

Især Lyngbys langsomme men sikre pasningspil i første halvleg gjorde ret ondt på et AGF-mandskab, der simpelthen ikke var der fra starten af.

Jeg ved ikke om bliver lullet lidt i søvn, men det så lidt sådan ud. De kommer til at spille rundet om os og vi kommer til at være lidt passive og kommer til at stå for langt fra dem. Det fik vi heldigvis snakket om i pausen og fik skruet lidt op.

For Nørregaards eget vedkommende var kampen hans første hele kamp i meget lang tid og det var tydeligt, at det kunne mærkes efterfølgende.
Jeg er meget meget træt og det var vist kramper i begge lægge og begge baglår til sidst, så jeg tror jeg sover rigtig godt i nat.

Seneste nyt på tipsbladet.dk