Norsk TV2: Bolaños til FCK i aften (opdateret 23.30)

Christian Bolanos, OB
Cristian Bolaños ser ud til at blive ny FCK-spiller. Foto: Scanpix
Cristian Bolaños er ifølge et norsk medie ny spiller i FC København.

Den tidligere OB-spiller, Cristian Bolaños, ser ud til at vende tilbage til den danske Superliga. Norsk TV2 erfarer nemlig, at den teknisk stærke kantspiller bliver præsenteret som ny spiller i FC København senere i aften.

Ifølge TV-stationen, skulle Cristian Bolaños i aften have spillet sin afskedskamp for norske Start Kristiansand. Det skete på hjemmebane mod Rosenborg, hvor spilleren endda kom på måltavlen i opgøret, der blev tabt 2-3.

Ingen af de to klubber har indtil videre meldt noget ud.

- Jeg må respektere alle, men ønsker at tage den bedste beslutning for mig og min familie. Det er dog vigtigt at slå fast, at valget for min fremtid ikke har noget med fansene at gøre. Jeg ønsker blot at vinde noget, og det håber jeg alle forstår, siger hovedpersonen til Norsk TV2.

Foretrækker du Champions League med FCK fremfor at spille i Rosenborg?

- Alle ønsker at spille i Champions League. Så FCK er en rigtig god mulighed, slutter Bolaños.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: