Ny i Superligaen: Viborg har fået en klassisk midtstopper
Foto: Viborg FF
Superliga

Ny i Superligaen: Viborg har fået en klassisk midtstopper

Transfervinduet er lukket, og tipsbladet.dk vil løbende sætte fokus på nogle af de nye ansigter, der er kommet til Superligaen med input fra folk, der kender spilleren godt. I dag Erik Moberg.

Januars transfervindue bød på en række nye spillere i Superligaen. Nogle af dem har været her før, andre er helt nye ansigter, nogle er danske, andre har udenlandsk pas. I denne serie sætter tipsbladet.dk fokus på de nye drenge i Superligaen med input fra et øjenvidne i form af spillere, trænere eller eksperter, der kender vedkommende på den ene eller anden måde.

Denne gang sætter vi fokus på Erik Moberg fra Viborg FF.

Navn: Erik Moberg 
Ny klub: Viborg FF
Kontrakt: 30.06.2018
Position: Forsvarsspiller
Alder: 30 år
Tidligere klubber: BK Zeros, Motala AIF, Åtvidabergs FF, Örebro SK
Seniorkampe/mål: 213/11

Sagt ved præsentationen:
Morten Jensen, direktør i Viborg FF:
- Vi er glade for, at det lykkedes os at blive enige med Erik Moberg, som er en rutineret og stabil midterforsvarer. Han har spillet masser af kampe på højeste niveau i Sverige, og han kan tilføre vores bagkæde noget erfaring, som bliver vigtigt i det forår, der venter os.

Det siger øjenvidnet til tipsbladet.dk:
Mårthen Bergman, svensk journalist på FotbollDirekt:
- Han er en fuldstændig klassisk midtstopper, som er god med hovedet. Han er ikke en ledertype, men i Örebro var han alligevel anfører sammen med Robert Åhman-Persson (tidligere Viborg-spiller, red.), selv om det var Robert, der oftest bar anførerbindet. Erik Moberg er en helt okay spiller, men ikke noget ekstraordinært.