OB havde brug for oprejsning, da de gæstede FC Nordsjælland. De fik også en 1-0 sejr med hjem at varme sig på, så de står lidt bedre i nedrykningskampen.
Joan Simun Edmundsson var tæt på at gøre det til 1-0 for fynboerne efter et hjørnespark og lidt tilfældigheder, men færingen sparkede bolden på overliggeren. Det var groft sagt også det eneste, som skete i en langgaber af en første halvleg.
Rasmus Jönsson var tæt på at gøre det til 1-0 for fynboerne i begyndelsen af anden halvleg efter en foræring fra FCN-forsvaret, men han blev reddet. Bolden lander dog hos Rasmus Festersen, som af to omgange formår at få kuglen i nettet.
Herefter håbede man på, at der ville komme lidt gang i kampen, men det ville være synd at sige. FC Nordsjælland kom længere frem på banen, og der blev gået lidt mere til den i duellerne, men det smukke spil og de store chance udeblev.