OB i ny formation fik stensikker sejr over Randers
Foto: Getty Images
Superliga

OB i ny formation fik stensikker sejr over Randers

Med 3-4-3 som ny OB-formation fik man sat Randers' amputerede hold på plads, og det blev til en flot 3-1-sejr for fynboerne søndag.

Randers havde det vante midterforsvar med Mads Agesen og Kasper Enghardt ude med karantæner, og det tvang Olafur Kristjansson til at bruge Marxen og Bager derinde i stedet. Det blev aldrig helt godt, og kombineret med en stram organisation fra OB's side blev det til en klar 3-1-sejr til fynboerne søndag eftermiddag.

OB havde til kampen i øvrigt valgt en 3-4-3-opstilling, hvor man i flere omgange fik sat tryk under Randers-forsvaret, og de fik også gang i målscoringen, som ellers har været i problem for dem tidligere i sæsonen.

Man skulle dog helt hen til enden af første halvleg før OB fik scoret, og det kom lidt ud af ingenting. Marvin Pourie forsøgte at cleare et hjørnespark, som endte for fødderne af Jacob Barrett Laursen, som smækkede til den med højrefoden, som bestemt ikke er hans favorit. Dog gik bolden helt rent i netmaskerne. 

I anden halvleg faldt Randers mere i kadence, og det gjorde OB bestemt ikke. Derfor var det ikke overraskende, at Nicklas Helenius kunne gøre det til 2-0 ti minutter inde i anden halvleg med et hovedstød tæt under mål.

OB var dog slet ikke færdige, og efter en mistiming på midten af banen af Randers' Frederik Lauenborg kunne Ryan Johnson Laursen styrte direkte mod mål og score sit første OB-mål på en friløber. En situation hvor han så chancen og tog den fra sin plads som wingback.

I kampens overtid fik Nikola Djurdjic reduceret med en nem scoring, men mere blev det altså ikke til.

Med sejren er OB oppe på 10. pladsen, men Randers fortsat er på 14. og sidstepladsen.