OB lukker Thomas Helveg-sagen

OB har besluttet, at de ikke vil indberette sagen om Thomas Helvegs sammenstød med SønderjyskE's sportschef Ole Nielsen.

Thomas Helveg var oprevet i minutterne efter OB's kamp mod SønderjyskE i går. Årsagen var sammenstødet med SønderjyskE's sportschef Ole Nielsen, der i følge Thomas Helveg skubbede ham omkuld. Nielsen sagde, at Helveg bare faldt over nogle ledninger, og at han ikke havde nogen skyld i episoden.

LÆS OGSÅ: Helveg i karambolage med sportschef

Det var Helveg uenig i, og han opfordrede dommer Jakob Kehlet til at indberette episoden til DBU's disciplinærudvalg, og hvis han ikke gjorde det, så ville han overveje selv eller sammen med klubben at indsende en klage.

Kehlet fastslog dog allerede i formiddag, at han ikke ville indberette episoden, og det fik OB til at overveje selv at tage sagen op. Men nu har odenseanerne endeligt besluttet sig for at lukke sagen.

- Vi indberetter ikke sagen. Vi har vurderet, at det er op til dommeren at afgøre, om der er en sag, der skal indberettes. Det har han valgt ikke at gøre, og vi har taget dommerens skøn til efterretning, siger OB's kommunikationschef Peter Hørlüch til tipsbladet.dk.

SE: OB-nedtur og benægtelse af ballade

Seneste nyt på tipsbladet.dk