OB-profil er til lægetjek

Peter Utaka er nigeriansk angriber i OB.
Foto: Scanpix
OB's nigerianske skarpskytte, Peter Utaka, er millimeter fra at skifte til asiatisk fodbold.

Peter Utaka har skabt jubel på Tre-Fork Park adskillelige gange, men det er med stor sandsynlighed slut nu. Angriberen er nemlig rejst til Kina, hvor der arbejdes på højtryk for at få de sidste detaljer på plads.

- Han befinder sig i klubben nu og skal også gennemgå et lægetjek. Det er tæt på, og jeg tror, det går i orden. Men før kontrakten er underskrevet, ved jeg af gode grunde ikke, om handlen bliver til noget, siger OB's sportsdirektør til sporten.dk og fortsætter:

- Går alt efter planen, håber jeg, at tingene falder på plads enten tirsdag eller onsdag.

Som tipsbladet.dk erfarede i sidste uge, er klubbens navn Dalian Aerbin FC. Handelen indbringer OB fire millioner kroner, hvilket må siges at være et flot beløb, da nigerianerens kontrakt med OB udløber til sommer.

Seneste nyt på tipsbladet.dk