Til trods for at den stærke midtbanespiller Kalilou Mohamed Traoré er røget lidt ind og ud af OB-træner Henrik Clausens startformation i efteråret, er det alligevel lykkedes maliseren at opsamle interesse fra en af fransk fodbolds største klubber.
Således kan Ekstra Bladet onsdag fortælle, at FC Girondins Bordeaux har kastet sin kærlighed på OB's midtbanespiller, der især i foråret gav prøver på sin tekniske formåen.
Det franske mesterholdet fra 2010 har dog ikke endnu ikke afgivet noget bud, men ifølge avisen, kan den nyankomne sportschef Poul Hansen snart forvente en kuvert med et bud på omkring 12 millioner kr.
Og den franske klub vil da heller ikke benægte eksistensen af deres interesse for Traoré.
- Kalilou Traoré er et navn, der lyder bekendt, skulle Bordeaux’ præsident Jean-Louis Triuad have sagt til det ugentlige franske fodboldmagasin France Football.
Ifølge Ekstra Bladet forventer OB dog et bud på omkring 22 millioner kroner - samme pris som FC Nordsjælland fik for Andreas Bjelland – før de lader Traoré gå.