Det var tegn på bedre tider, da OB lørdag testede formen forud for den kommende forårssæson i Superligaen. 1. divisionsklubben Nykøbing FC var på besøg, men fik ikke mange ben til jorden, da hjemmeholdet overbevisende sikrede en 4-1-sejr.
Kampen startede meget rodet, men efter 26. minutter bragte gæsterne sig på 1-0, men tre minutter før pausen udlignede Oliver Lund til 1-1, og kun to minutter senere sørgede Yao for pauseføringen på 2-1.
I anden halvleg var det stort set kun OB. Kampen blev sat i gang igen med et stort OB-pres, men det lykkedes først fynboerne at udbygge deres føring et kvarter før tid, da Rasmus Festersen gjorde det til 3-1.
Kort efter sørgede Anders Jakobsen for 4-1, som også blev kampens resultat.