Officielt: FCM-keeper skifter til Malmö FF
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Officielt: FCM-keeper skifter til Malmö FF

Johan Dahlin er færdig i FC Midtjylland.

Den svenske målmand Johan Dahlin er færdig i FC Midtjylland, som han skiftede til i januar 2015.

Målmanden er blevet solgt til svenske Malmö FF, hvor han erstatter Johan Wiland.

Claus Steinlein bekræftede for 10 dage siden til tipsbladet.dk, at Johan Dahlin havde et ønske om at vende tilbage til Sverige, fordi hans barn snart starter i skole, og familien gerne vil i en svensk skole.

Dahlin, der var plaget af skader gennem sin tid i FC Midtjylland, nåede i 55 kampe for Jess Thorups mandskab.

- Vi vil gerne takke Johan Dahlin. Han har været en vigtig spiller i FC Midtjylland i en stor periode. Han var med til at vinde det danske mesterskab, og han havde en vigtig rolle i kvalifikationen til Europa League-gruppespillet, hvor han stod fantastisk mod Southampton, og det er én af mange gode kampe, som vi vil huske ham for, siger Claus Steinlein i en pressemeddelelse.

- FC Midtjylland er en familieklub, og Johan Dahlin har børn, der snart kommer i skolealderen. Johan ville gerne hjem til sin familie. Så det er godt, at vi fandt en løsning, hvor han kunne komme hjem til Sverige, siger sportsdirektøren Claus Steinlein.

FC Midtjylland oplyser, at klubben har solgt Johan Dahlin for en pris, der udlinger prisen på Jesper Hansen, som blev hentet til FCM i weekenden.