Officielt: Troest retur til OB

OB fik sin forsvarsforstærkning til allersidst, og det blev den gamle kending Jonas Troest.

OB har i hele transfervinduet forsøgt at finde en ertatning for Jonas Troest, der forlod klubben 30. juni på en fri transfer for at drage til tyrkiske Konyaspor. To måneder i det tyrkiske var imidlertid nok. Nu skifter Troest tilbage til OB, der har givet ham en kontrakt, der varer til udgangen af 2011.

- Den tyrkiske klub misligholdt den aftale, vi havde indgået, og da muligheden for at fortsætte i OB opstod, var det et oplagt valg. Jeg er glad for at være tilbage, hvor jeg føler mig hjemme, og udsigterne til et spændende efterår i Superligaen og Europa League ser jeg meget frem til, ligesom jeg glæder mig til gensynet med holdkammeraterne. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, spille nogle kampe og hjælpe holdet igen, siger Jonas Troest til OB's hjemmeside.

Troest kender altså klubben ud og ind, og han kender konkurrencen med Atle Roar Håland og Anders Møller Christensen. OB-direktør Kim Brink er glad for at få Troest hjem til Ådalen.

- Jonas Troest spillede et fint forår for os, og det er klart, at selvom det er en usædvanlig situation for begge parter, så er det en aldeles fordelagtig løsning på vores søgen efter en forsvarsspiller. Vi kender Jonas. Jonas kender os, truppen og spillestilen, så han kan med det samme gå ind på holdet, siger Brink.

Jonas Troest træner med sine nye/gamle holdkammerater allerede her til formiddag. Han har spillet 87 kampe for den fynske klub.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk