Optakt: AaB - AGF
Superliga

Optakt: AaB - AGF

Ingen af de to hold har vundet en Superliga-kamp i 2016 - hvem henter tre point fredag aften?

Kampfakta:
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg
Dommer: Anders Poulsen
Kampstart: Fredag klokken 18.00
På tv: Tv3sport 1
Twitter: #aabagf #sldk
 
Holdnyt:
AaB 
AaB hamrede mål ind og vandt kampe på stribe i vinterens træningskampe. Og efter nordjydernes fine sæsonpremiere, hvor 1-1-kampen ude mod FC Midtjylland sagtens kunne have været endt med tre point, blev AaB af mange gjort til den største konkurrent til FC København i guldkampen. Men nederlag hjemme til OB efter en svag indsats og en rundbarbering på hele 6-2 i Parken står AaB efter tre spillerunder af foråret tilbage med bare et point, hvilket kun Hobro har præsteret dårligere. 

Mesterskabet er der pludselig 10 point op til, og AaB'erne gav efter lussingen i Telia Parken udtryk for, at det nu handler om blive nummer to i denne sæson. Topscorer Lukas Spalvis var sat på bænken mod FC København efter en opstart, hvor hans fokus ikke har været optimalt efter afklaringen om sommerskiftet til Sporting i Portugal. 
 

Det er nu AaB skal vise, at den slingrende start har været en fejl, og at holdet fortsat skal regnes som tophold. Storformen fra efteråres afslutning skal genfindes, og det skal gå ud over AGF fredag aften.

Asger Busk er eneste mand på skadeslisten i AaB.
 

AGF:
AGF har under Glen Riddersholm fortsat den første sejr til gode i Superligaen, og set på hele sæsonen har AGF ej heller prøvet at vinde på udebane i ligaen, hvor kun de tre skrivebordspoint fra Hobro-sagen luner som "sejr" på fremmed græs.

Sejren ude over  SønderjyskE i pokalkvartfinalen luner dog fortsat i AGF, men et nederlag fredag aften til AaB vil alligevel uden tvivl få de første panderynker frem hos det AGF-kritiske fanmiljø.

Man har sagtens kunnet set forandringen fra Wieghorst til Riddersholm, hvilket har givet holdet en mere direkte spillestil. Den process er endnu ikke afsluttet, og AGF's held er indtil videre, at Hobro ikke virker som nogen reel trussel fra bunden af rækken.

Danny Olsen sidder igen over med skade.

 
Karantæne:
AaB: Ingen
AGF: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
AaB: (4-4-2): 

AaB (4-4-2): Larsen - Kristensen, Petersen, Pededsen, Blåbjerg - Børsting, Würtz, Risgård, Thomsen - Spalvis, Enevoldsen. 

AGF (4-1-4-1): 

AGF (4-1-4-1): Rasmussen - Mikanovic, Elez, Backman, Christensen - Jønsson - Bjarnason, Pedersen, Aabech, Cavric - Rasmussen

Profilen: 
Jens Jønsson har - også i foråret - vist noget usikkerhed i sit spil, hvor det lader til, at han har en tendens til at tage for store chancer, hvilket har medført dyrebare boldtab, der sender modstanderne af sted i situationer, der har det med at blive farlige. Skal AGF have valuta ud af besøget i Aalborg skal Jønsson parere ordre efter træner Riddersholms råb på at  "no bullshit-aktioner" når man har bolden på egen banehalvdel.
 
Vidste du, at...:
Selv om AGF kun samlet set har vundet otte af indtil videre 36 Superliga-opgør ude mod AaB, har de seneste fem besøg været ligeligt fordelt mellem de to klubber. To sejren til AaB, en uafgjort og to AGF-sejre. 
Men af de 36 kampe har AaB i alt vundet hele 21 af opgørene.
 
 
Dom:
AaB viste på trods af afklapsningen på 6-2 i Parken periodevist, hvor gode de er med bolden. Det bliver også på den vis, at AGF skal nedlægges - bolden skal spilles rundt om AGF'ernes pres og iscenesætteren Nicolai Thomsen samt fremstød af højre kanten med enten Børsting eller Jönsson skal være med til at åbne for mulighederne til frontduoen, der både kan true i dybden eller afslutte på indlæg. Det bliver en travl aften for AGF-defensiven og spørgsmålet er, om gæsterne får skabt nok i offensiven til at få point med hjem. Herfra er der i hvert fald en overbevisning om, at hjemmeholdet nok skal få bolden i mål. AaB vinder en sikker sejr på 2-0.

 

Stilling, form og indbyrdes kampe: