Optakt: AaB - AGF
Superliga

Optakt: AaB - AGF

To hold, der har haft svært ved at få gang i målscoringen, mødes lørdag i Aalborg - hvem vinder?

Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 17.30
Spillested: Aalborg Portland Park
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: 3+
Hashtag: #aabagf #sldk

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:
AaB:
AaB har ikke vundet en kamp i Superligaen i de seneste 10 forsøg, og det den værste snak omkring en krisetilstand bliver kun holdt for døren, da blot to af de seks kampe i den nye sæson er tabt. 

Men problemet for nordjyderne er til at få øje på - det handler i den grad om mangel på kreativitet og skarphed i den offensive del af spillet. AaB har kun scoret et mål i de seneste tre kampe, men heldigvis er der udmærket styr på forsvaret, der ligeledes kun har noteret en enkelt træffer imod sig. 

For at styrke netop offensiven har AaB hentet den 22-årige slovak Pavol Safranko, der meget vel kan komme til at starte inde efter at have spillet en kamp på reserveholdet.

Men en anden og bestemt ikke mindre udfordring for AaB er, at anfører Rasmus Würtz måtte udgå med en skade i 0-0-opgøret mod AC Horsens og må sidde ude i de kommende runder. Den udfordring har AaB som hold tidligere haft mere end svært ved at løse, da anførerens betydning er enorm for midtbanens pondus og lim i mellem de tre kæder.

Ud over anføreren er Jores Okore, Patrick Kristensen, Yann Rolim, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde, Bardhec Bytyqi og Michael Lansing fortsat ude med skader. Skadeslisten tæller hele otte spillere.

Du får odds 1,75 på under 2,5 mål i kampen hos bwin, der har odds 2,30 og odds 3.00 på henholdsvis sejr til AaB og AGF - klik her.

AGF:
Efter den vigtige og flotte sejr over Brøndby IF i den seneste runde er stemningen pludselig ikke så dårlig i og omkring AGF oven på en ellers pænt sløj start på sæsonen. Det man i Aarhus-klubben hæfter sig ved er ikke mindst det defensive fundament, som man i de seneste to kampe er lykkes godt med ved at holde buret fri af modstander-mål og som har resulteret i fire point i de seneste to kampe. 

På trods af de to scoringer mod Brøndby er der dog enighed om, at offensiven ikke har fungeret optimalt - ej heller i de to seneste kampe. I mod Brøndby, hvor AGF var i overtal i mere end en time præsterede man kun syv afslutninger gennem hele kampen - og husk så, at det ene mål rent faktisk var et selvmål. 

Det betyder faktisk, at AGF også selv kun har scoret en gang i de seneste tre kampe. Det har naturligvis ikke hjulpet, at både anfører Morten "Duncan" Rasmussen og angrebskollega Kasper Junker begge har siddet ude med skader. 

Duncan har sit eget håb om at være klar til AaB-kampen, men om det bliver i en forfatning, der gør ham berettiget til en plads i startopstillingen er endnu ikke afgjort. Indtil videre er det dog sikkert, at han er udtaget til kamptruppen.

Karantæner:

AaB: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Larsen - Pallesen, Pedersen, Blåbjerg, Ahlmann - Flores, Lesniak, Risgård, Thellufsen -  Safranko, Pohl

AGF (4-4-2): Jovanovic - Mikanovic, Kanstrup, Juelsgaard, Møller - Guira, Pedersen, Amini, Ankersen - Sana, Spelmann

Profilen:
Pavol Safranko - AaB's nye håb i front bliver beskrevet som en bevægelig og meget arbejdsom angriber, der både er ganske god med hovedet og med fødderne. Hans rolle på lørdag bliver at genere Kanstrup og Juelsgård i AGF-forsvaret og som ny mand bringe noget uforudsigeligt ind i AaB-angrebet. Det bliver spændende at se, hvad den 22-årige angriber kan bidrage med på et hold, der sukker efter scoringerne. 

Vidste du, at..:
AGF har ikke vundet i de seneste fem Superliga-møder mod AaB spillet i Aalborg. Tre sejre til hjemmeholdet og to uafgjorte er det blevet til. 

Dom:
AaB har i den grad brug for en sejren for at kunne slette det efterhånden belastende nul ud for vundne kampe i sæsonen. Men udsigten til at klare den opgave uden Rasmus Würtz skaber bekymring, for hvor er lederen på holdet, der skal samle trådene mod et formentlig aggressivt AGF-hold. 

AGF kommer med en fornyet tro på egne evner og viste mod Brøndby en vilje, der bar holdet frem mod de tre vigtige point. Kan Aarhusianerne gentage sådan en indsats mod AaB, venter der point.

Men det kan meget vel blive to hold, der holder udgangspunktet i det, de har vist sig bedst til - nemlig defensiven. Den jyske klassiker kan meget vel ende som et forholdsvist målfattigt opgør, men begge hold kommer alligevel på tavlen. Det ender 1-1 i Aalborg.

Spil 25 kroner gratis på kampen mellem AaB - og AGF - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: