Optakt: AC Horsens - Hobro IK
Superliga

Optakt: AC Horsens - Hobro IK

AC Horsens er ubesejret i de seneste fire kampe og har endnu ikke tabt hjemme. Det kan ramme et Hobro-hold, der ikke har vundet i de tre seneste spillerunder.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: Casa Arena, Horsens
Dommer: Jens Grabski Maae
På TV: EuroSport 2
Hashtag: #ACHHIK #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

AC Horsens:
Man skal tilbage til 27. august for at finde det seneste nederlag til AC Horsens i Superligaen - det skete, da Brøndby IF hjemme vandt med 2-0. Siden har AC Horsens hentet point i fire spillerunder i træk og rundede inden landskampspausen af med to sejre i træk over FC Helsingør og Randers FC. To vigtige sejre, hvis man vil spille med om top 6, og indtil videre ligger AC Horsens fornemt placeret som nummer fire. 

Men træner Bo Henriksen har proklameret, at han slet ikke tænker på top 6, og selv om det nok ikke helt er rigtigt, er det en forståelig udmelding. I det meste af efteråret 2016 lå klubben nemlig også flot i top 6, rundede dog af med at gå på juleferie lige uden for det fine selskab, og da grundspillets sidste runder blev afviklet i 2017-foråret, fungerede tingene slet ikke. AC Horsens blev en del af nedrykningsspillet og endte som bekendt med at være helt ude i playoff om nedrykning, inden en ny sæson i landets bedste række blev en realitet. 

Men selv om pilen inden landsholdet stjal fokus pegede i den resultatmæssigt rigtige retning, er der næppe tvivl om, at pausen alligevel har været god for truppen på grund af skader og skavanker.

Ude er dog fortsat Lasse Kryger, Mathias Nielsen, mens Peter Nymann er tilbage i truppen efter sin skade.

Få odds 2,50 hos bwin på at AC Horsens vinder kampen søndag

Hobro IK:
Selv om Hobro IK råder over en sand målmaskine i Pål Alexander Kirkevold, der har scoret i de seneste otte kampe i træk og dermed har tangeret  Ebbe Sand og Peter Møllers  Superliga-rekord, er det kun blevet til et point for holdet i de seneste tre spillerunder.

FC Midtjylland og Brøndby var for stærke, og det blev til 1-1 senest hjemme mod OB. Så selv om Kirkevold stråler, er glansen måske alligevel gået en smule af Hobro, der ikke skal opleve ret mange flere pointtab, før placeringen som nummer seks er truet bagfra. 

Både Mads Justesen og Wilfried Domoraud er fortsat ude hos Hobro på grund af skader.

Karantæne:
AC Horsens: Ingen
Hobro IK: Ingen

Bud på startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2): Joronen - Thychosen, Sanneh, Ludwig, Thorsen - Mensah, Jacobsen, Okosun, Quist - Hansson, Finnbogason

Hobro IK (4-4-2): Rask - Gotfredsen, Bøge, Minor, Kopplin - Olsen - Brix-Damborg, Hammershøy-Mistrati, Babayan - Antipas, Kirkevold 

Profilen:
Der vil naturligvis være stort fokus på Pål Alexander Kirkevold, der kan bryde rekorden for flest Superliga-kampe i træk med scoring, men der er andre at holde et øje på. For AC Horsens' Kjartan Finnbogason er også ved at spille sig varm. Den islandske angriber har scoret i tre af de seneste fire Superliga-runder og har dermed sin store del i holdets ubesejrede stime

Vidste du, at...:
De to hold aldrig tidligere har mødt hinanden i Superligaen, hvilket gør mødet historisk. Der er - bortset fra venskabskampe - kun tre opgør i 1. division tilbage i sæsonen 2013/14 at hente fra tidligere indbyrdes opgør. Her vandt Hobro to gange, mens AC Horsens tog et stik.

Dom:
Ud over stimen på fire kampe uden nederlag kan AC Horsens også bryste sig af at være blandt kun fire hold, der endnu ikke har tabt på hjemmebane i denne sæson. tre sejre og to uafgjorte er det blevet til, og der er kun lukket tre mål ind i alt i de kampe. 

Formkurven har peget i den gale retning for Hobro i de seneste spillerunder, og holdet har da også kun hentet en sejr på udebane i sæsonen. Evnen til at score mål på fremmed græs er der også udtalt, da det kun er blevet til fire mål på udebane - kun "undergået" af Silkeborg IF med tre scoringer. 

De store drenge hos AC Horsens kommer til at gøre ondt på Hobro IK, der igen skal sætte liden til Kirkevolds målnæse og Antipas' hurtige fødder. Dem vil hjemmeholdets defensiv naturligvis holde ekstra godt øje med, mens det kan blive svært for Hobro'erne at holde Okosun, Quist og Finnbogason fra at komme frem til afslutninger i luftrummet. 

AC Horsens henter en ny sejr og vinder med 2-0 over Hobro IK.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: