Optakt: AC Horsens - Lyngby BK
Superliga

Optakt: AC Horsens - Lyngby BK

Et oprykkermøde mellem to hold, der har præsteret over forventning. Ingen af de to nye hold i Superligaen har tabt mere end en enkelt kamp efter de første fem runder i denne sæson. Kommer der et nederlag nummer to til et af holdene i kampen fredag?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag kl. 20.15
Spillested: Casa Arena Horsens
Dommer: Peter Rasmussen
På tv: Canal 9
Twitter: #achlbk #sldk

Holdnyt:

AC Horsens:
Efter sidste rundes 3-3-kamp mod det tredje oprykkerhold fra Silkeborg leder fansene til Den Gule Fare stadig efter sæsonens første sejr. Midterforsvaren Jacob Berthelsen sidder stadig ude med en skade, hvorfor det ligner genvalg til de fire bagerste fra kampen mod Silkeborg.

Lyngby BK:
De kongeblå fra Lyngby råder igen over Emil Larsen, som er kommet hjem efter en tur i Rio for at deltage ved OL. Det forventes, at han går direkte i startopstillingen for Lyngby, der i midtugen tabte en træningskamp til HSV med 3-1 i Tyskland.

Karantæne:
AC Horsens: Ingen
Lyngby BK: Ingen

Bud på startopstilling:

AC Horsens: 4-4-2: Dannevang - Mikkelsen, Møller, Sanneh, Nymann - Aabech, Tshiembe, O'Brien, Kryger - Bjerregaard, Finnbogason

Lyngby BK: 4-2-3-1: Hansen - Lumb, Sørensen, Tauber, Brandrup - Christjansen, Ørnskov - E. Larsen, Rygaard, K. Larsen - Kjær

Profilen: 
Både Bubacarr Sanneh og Mikkel Rygaard har været vitale for deres respektive hold. Sanneh som et dødsensfarligt våben på dødbolde og Rygaard som assistmager. Sanneh skal forsøge at dæmme op for Rygaards offensive kreativitet - og den duel kan vise sig at blive afgørende for kampens resultat. 

Vidste du, at...:
Lyngby, på trods af deres ry som talentudvikler, har haft Superligaens ældste gennemsnitsalder i startopstillingen i de første fem runder? 27,1 år for at være præcis.

Dom:
Et oprykkeropgør er altid sværere at forudsige, da det er to klubber, der skal tilpasse sin spillestil til Superligaen. Lyngby har vist den bedste start af de to klubber, så vi på tipsbladet.dk forudser en kamp, der ender 1-0 til de kongeblå gæster.