Optakt: AGF - Brøndby IF
Illustration
Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF

AGF har tabt fem kampe i træk, og krisen er udtalt i smilets by. Kommer århusianerne tilbage på sporet mod Brøndby?

Fakta om #agfbif

- AGF har Martin Jørgensen tilbage efter endt karantæne, Quincy Antipas er tilbage hos Brøndby.

- Scorer AGF ikke mod Brøndby, har klubben ikke fundet vej til netmaskerne i seks kampe i træk - det vil være ny klubrekord.

- I de seneste seks indbyrdes opgør er der ikke blevet scoret under tre mål.

- Simon Makienok har scoret i de seneste fire opgør, han har spillet mod AGF.

- Brøndby har vundet de seneste fire kampe mod AGF - to af dem spillet i Aarhus.

Citatet: Simon Makienok efter Brøndbys 3-1-sejr over SønderjyskE Langfredag.
- Jeg plejer jo at have det godt med at spille mod AGF. Det håber jeg fortsætter på mandag.

På tv: Mandag klokken 17.00 på Canal 9.

Skader: Hjemmeholdet må fortsat undvære Dominic Oduro, Steffen Rasmussen og Stephan Petersen, men også Anders Kure, der måtte udgå med en skade midtvejs i 1. halvleg af fredagens opgør mod FCM. Hos Brøndby lysner det på skadesfronten. De blå-gule må dog fortsat se langt efter Mikkel Thygesen, Christian Nørgaard og Bram Verbist, ligesom Lebogang Phiri sidder over med en mindre skade.

Karantæner: Ingen

Bud på startopstillinger:
AGF (4-5-1): Ousager - Juel Andersen, Bjørdal, Pasanen, Kirkeskov - Devdariani, Olsen, Jønsson, Povlsen, Sloth - Lange.

Brøndby (4-3-3): Hradecky - Holst, Albrechtsen, Boulahrouz, Durmisi - Ørnskov, Kahlenberg, Hasani - Szymanowski, Makienok, Hjulsager.

Dom: Pilen har kun peget i en retning for AGF i forårssæsonen, og det har været nedad. Fem kampe i træk har århusianerne tabt, og styrkeforskellen mellem AGF og Brøndby virker lige nu så markant, at de hvide er ude af stand til at få point 2. påskedag. Brøndby vinder 2-0 i Aarhus.

Du får odds 10 på 2-0 til Brøndby hos Danske Spil - klik her