Optakt: Club Brugge - FC København
2016-03-06 13:28

Både AGF og FC København er kommet godt fra start på forårssæsonen og krydser klinger i søndagens sene kamp. Og så ellers ikke et ord om Glen og Ståle...

 Kampfakta:

Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Kampstart: Søndag klokken 18.00
På tv: TV3+
Twitter: #agffck #sldk
 
Holdnyt:
AGF:
AGF har fået en frisk og stærk start under Glen Riddersholm. Meget lader til at være forandret med den meget mere direkte spillestil med højt pres, som træneren gerne vil praktisere. I både forårspremieren og i pokalkvartfinalen scorede AGF to gange inden for kampenes første halve time - ikke noget der er set magen i AGF i lange tider. 

En vigtig faktor har naturligvis været Morten "Duncan" Rasmussen, der virkelig har sat sig igennem fra start og vist sine store kvaliteter i angrebet. Men det har i lige så høj grad været den løbevillighed, der har kendetegnet midtbane med Jønsson, Pedersen og Olsen samt de levende kanter Cavric og Bjarnason.

At Riddersholms system endnu ikke er helt inde under huden på AGF'erne har man set i begge forårets kampe, hvor dumme fejl blev straffet mod OB og var meget tæt på at blive det mod Sønderjyske. Men AGF fremstår samlet som en klart stærkere enhed end den, der slingrende i efteråret.
 

 
FC København:
Med søndagens sejr over Esbjerg og tre uhyre vigtige nye point i torsdagens udsatte topbrag i Herning, har FC København for første gang i sæsonen slået et klar hul til forfølgerne i guldkampen. Seks point ned til AaB og hele ni ned til de danske mestre fra FCM.

To gange matchvinderrolle til Nicolai Jørgensen og samlet set meget stærke præstationer af hele holdet - specielt mod FC Midtjylland torsdag - vidner om, at manager Ståle Solbakken har noget at have det i, når han igen og igen har udråbt sit hold til guldfavoritter. 

Spillerne kender efterhånden hinanden så godt, at det i foråret meget vel kan blive svært at se enheden præstere helt ved siden af. Dertil virker løbemønstre og rutiner fra backer, til midtbane, til kanter for gennemarbejdede.

Og så har Ståle Solbakken varslet udskiftninger i opstillingen, der ellers har været identisk i de to første kampe. Manageren fortalte tidligere på ugen, at han ikke vil stille med den nøjagtig samme startopstilling kampe i træk.
 

Karantæne:
AGF: Elmar Bjarnason og Josip Elez
FC København: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
AGF (4-1-4-1): 

AGF (4-1-4-1): Rasmussen - Mikanovic, López, Backman, Christensen - Jønsson - Petersen, Olsen, Pedersen, Cavric - Rasmussen.

 
FC København (4-4-2): 

FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Jørgensen, Johansson, Augustinsson - Kusk, Kvist, Delaney, Kadrii - Jørgensen, Cornelius

 
Profilen: 
Niklas Backman har i tre af de fire spillede halvlege for AGFs vedkommende styret forsvaret ganske solidt. Nu gælder det en større eksamen for svenskeren, der til dagen oven i købet får nu makker i det centrale forsvar, da Josip Elez er ude med karantæne. Backman har leder-kvaliteter, er god med hovedet og kommer uden tvivl til at få sine kampe med luftstærke folk som Federico Santander, Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen undervejs i kampen.
Og bør det nævnes, at svenskere er en ganske fin afslutter med både hoved og fødder - scorede i forårspremieren mod OB og hamrede et hårdt frispark inden for rammen i pokalkampen mod SønderjyskE.
 
Vidste du, at...:
Selv om man skal hele indbyrdes kampe tilbage for at finde den seneste AGF-sejr har FC København kun vundet en gang over Aarhus-holdet i de seneste fem møder, hvor det er blevet til fire uafgjorte kampe. Senest 2-2-kampen i Parken i efteråret, hvor Morten Nordstrand berigede med det saksespark, der fortsat er favorit til Årets Mål. 
 
Dom:
AGF skal nok komme til at bide fra sig foran et solidt hjemmebanepublikum. Men om det kommer til at række over samtlige 90 minutter, er straks mere tvivlsomt. FC København kommer til at overmatche AGF i tempo, fysisk  og pres. Begge hold får scoret, men det bliver FC Københavns kamp og gæsterne ender med rejse fra Aarhus med tre point og en sejr på 3-1.
 
Stilling, form og indbyrdes kampe:
 
 

 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Efterårets Profil i Superligaen?

SUPERLIGA-VIDEO