Optakt: AGF - Viborg FF
Superliga

Optakt: AGF - Viborg FF

AGF ser uden tvivl frem til næste uges pokalfinale, mens Viborg FF lider voldsomt af skader og karantæne. Hvem vinder fredag aften i Aarhus?

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 18.00
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #agfvff #sldk

Holdnyt:
AGF:
Det meste i og omkring AGF peger i retning af næste uges DBU Pokalfinale, hvor FC København er modstander. Ingen taler om fredagens hjemmekamp mod Viborg, og i det store hele er betydningen af kampen da heller sammenlignelig med den ventende finale. 

Selv om det vil være oplagt for AGF måske at spare spillere, har træner Glen Riddersholm slået fast, at han stiller i stærkeste opstilling mod Viborg FF - hans hold går benhårdt efter sejren, der i givet fald vil være den første i 2016 i ligaen.
 
Viborg FF:
Viborg viste weekenden, hvordan FC København kan tøjles og burde have taget alle tre point, hvilket dog ikke blev tilfældet, da Jeppe Curth brændte straffesparket, der kunne have knækket FCK, der i kampens døende minutter fik udlignet til 1-1.
Holdet har generelt leveret et stærkt forår, hvor kun to kampe er blevet tabt, og ser man bort fra 5-1-kollapset mod OB har de grønblusede fået mange ting til at fungere flot. En af de vigtigste årsager har været, at skarpheden foran mål har været der. I hele efteråret scorede Viborg bare 15 gange i 18 kampe, mens holdet har nettet 13 gange i forårets otte kampe. 
Viborg er dog stærkt hæmmet og må undvære Osama Akharraz og Mikkel Vestergaard i offensiven samt anfører Mikkel Rask i forsvaret på grund af skader - plus to spillere i karantæne. Serge Deblé har været meldt tvivlsom til opgøret men er med i truppen.
 
Karantæne:
AGF: Morten ”Duncan” Rasmussen
Viborg FF: George Fochive og Kristoffer Pallesen

Bud på startopstillinger:
AGF

 
AGF: (4-1-4-1):  Rasmussen – Mikanovic, Elez, Backman, Christensen – Pedersen – Aabech, Jønsson, Olsen, Bjarnason  - Vatsadze
 
Viborg FF:

 
Viborg FF: (4-5-1):  Jensen – Thorsen, Egeris, Reese, Poulsen – Kamper, Curth, Grønning, Wichmann, Andersen - Frederiksen
 
Profilen:
Hvis AGF stiller med den unge russer Dzhamaldin Khodzhaniazov på venstre back kan det blive guf for den rutinerede raket Jonas Kamper på fløjen. Kamper er i gang med en fremragende sæson for Viborg og fandt igen nettet mod FC København og er nu noteret for fem scoringer og fem assists

Vidste du, at…:
Begge hold har en spiller i karantæne for et direkte rødt kort. (Duncan og Fochive). Og faktisk er Viborg FF det hold i sæsonen der har høstet flest røde kort, da klubben nemlig hele fire gange har fået en spiller udvist. AGF har to gange fået en spiller sendt tidligt i bad, mens OB og AaB er de to eneste klubber til at have spillet samtlige minutter af sæsonens 26 spillerunder med 11 spillere på banen.

Dom:
De spillere, der i AGF har noget, der minder om en skavank eller en mindre skade kan meget vel blive sparet til næste uge finale - og netop frygten for at blive skadet kan påvirke indstillingen og lysten til hårde nærkampe en smule hos de hvide.  Selv om Viborg er hårdt ramt på skader og karantæner kommer holdet til gengæld helt sikkert med fuld fokus på at fortsætte den gode rytme og kommer til at gå til stålet. Det kan gøre udfaldet og Viborg snupper en smal 1-0-sejr i Aarhus.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: