Optakt: Deblé kan bombe tre point til Viborg
Superliga

Optakt: Deblé kan bombe tre point til Viborg

Allerede i 2. spillerunde mødes de to oprykkerklubber Viborg og AGF. Mens Viborg tabte i første spillerunde, vandt AGF.

Kampfakta: 
Spillested: Energi Viborg Arena, Viborg
Dommer: Michael Tykgaard
Kampstart: Mandag klokken 19.99
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #vffagf
 
Holdnyt: 
Viborg FF:

Johnny Mølby og Viborg fik den forventede start på Superligaen, da oprykkerklubben tog fra Herning med et nederlag på 0-2 til FC Midtjylland. Nederlaget var ingen katastrofe, for Viborg spillede en udmærket kamp og fik vist, at det er et svært hold at nedbryde.

Til kampen mod AGF kan træner Mølby glæde sig over, at han formentlig har Serge Deblé til rådighed igen. Angriberen sad over mod FCM, selv om han strengt taget kunne have spillet. Mølby valgte at spare den dygtige angriber, fordi han havde problemer med en lille forstærkning. Nu er han med i træningen igen, og Viborg kommer dermed til at stille i noget nær stærkeste opstilling mod AGF.

 

AGF:

Det var en perfekt start på livet i Superligaen for AGF, der på hjemmebanen i Aarhus slog Brøndby med 2-1. Der tikkede tre point ind på Morten Wieghorsts konto, og AGF-træneren kan i særdeleshed glæde sig over, at angriber Mate Vatsadze scorede begge mål. Det er et kæmpe plus for AGF, at Vatsadze har selvtillid og laver mål. Samtidig fik Wieghorst bragt nogle af de nye som Daniel A. Pedersen og Elmar Bjarnason i spil, og der var pil op til debutanterne.

Det bliver dog en helt anden kamp mod Viborg, hvor AGF nok kommer til at tage teten mere, end klubben gjorde mod Brøndby, og det bliver interessant at se, hvordan spillerne omstiller sig til at have bolden mere.

Josip Elez vender tilbage fra karantæne og er måske at finde i startopstillingen, når de to hold går på banen. Det vil dog betyde, at Adrian Lopez, der spillede fremragende mod Brøndby, rykker på bænken, med mindre Morten Wieghorst vælger at sætte Jens Jønsson på bænken eller flytte ham op på midtbanen. 

 
Karantæne: 
Viborg FF: Ingen

AGF: Ingen  
 
Bud på startopstillinger: 
Viborg FF:

4-4-1-1: Friis Jensen - Pallesen, Veldmate, Rask, Poulsen - Kamper, Rømer, Wichmann, Andersen - Lerager - Deblé

AGF:

4-2-3-1: Rasmussen - Juel Andersen, Jønsson, Lopez, Christensen - A. Pedersen, Olsen - Petersen, Aabech, Bjarnason - Vatsadze

Vidste du at...:
I sidste sæson mødtes de to klubber tre gange i 1. division. Viborg var klart bedst i de tre opgør mod AGF sidste sæson, hvor klubben i anden spillerunde vandt 2-0 ude over AGF, i 15. spillerunde 3-0 hjemme over AGF og i 25. spillerunde spillede de to klubber 1-1 i Aarhus. Men det var sidste sæson, og især AGF har fået mange nye spillere ind, så det bliver spændende at se, hvad der sker.
 
Dom:
Det bliver et spændende opgør, for vinder AGF, vil klubben have distanceret Viborg med seks point allerede efter to spillerunde. Men opgøret er i Viborg, og Johnny Mølbys tropper må være opsatte på at komme på tavlen. Meget afhænger for Viborgs vedkommende af, om klubben har Serge Deblé til rådighed. Angriberen er dygtig, og med ham på holdet vinder Viborg kampen mod AGF. 2-1 til Viborg.
 
Seneste indbyrdes kampe, form og tabel: