EfB vakler stadig rundt i bunden af tabellen og jagter den måske forløsende første sejr i det hårde selskab på 1. klasse. Det seneste nederlag til oprykkerkollegerne kunne have været den rette lejlighed til at rette op på den tynde sæsonstart men også her endte det hele med 0 point. EfB må og skal til at markere sig på pointavlen, for en sejr til Silkeborg, Brøndby og AGF kan pludselig skabe det hul, der fra 12. pladsen kan synes så umulig at lukke igen. Det handler om tro og selvtillid, og lige meget, hvor meget, man forsøger at holde slags negative vibrationer fra døren, vil nederlag på nederlag alligevel lade dem komme krybende.
AC Horsene fik en over snuden på eget græs - netop som det så ud til, at holdet havde fundet den rette rytme på banen. Det tætte kampprogram med europæisk i midtugen ligger igen og lurer i kulissen, hvor det på torsdag gælder det første møde med Sporting. Men AC Horsens må og skal kunne bevare fokus på den hjemlige liga, og alt andet end en sejr vil placere AC Horsens som midterhold - med risiko for, at de øverste hold får skabt et større hul i toppen.
Bud på en profil:
Hjemmeholdets Jesper Lange tog turen med sit hold ned i 1. division og bevarede sin status som profil på holdet. Angriberen blev ved flere lejligheder rygtet til andre klubber, men angriberen har endnu ikke fået løftet sit spil fra landets næstbedste række, hvor han scorede masser af mål. Det er ikke lykkes angriberen at score siden sæsonåbneren, men et Lange-mål kan været det, der kan være med til at løfte hele den vestjyske klub. Presset stiger - også på Jesper Lange.
Dommen:
Ingen af holdene kan i realiteten tåle et nederlag, og der skal da også nok kommen intensitet på Blue Water Arena i Esbjerg. Selv om EfB ligger dybt i tabellen er de fleste enige om, at holdet sådan set ikke er så dårligt endda. AC Horsens' udsigt til nye europæiske eventyr, hvor Sporting kommer på besøg torsdag, kan måske allerede ligge og boble i baghovederne på spillerne, og det kan blive EfB's chance. EfB kan godt vinde en smal sejr her - bud på resultatet: 2-1 til hjemmeholdet.
Bud på startopstillinger:
EfB (4-4-2)
Hradecky - Drobo-Ampem, Høgh, Lucena, Knudsen - Andersen, Vendelboe, Braithwaite, Smarason - Fabricius, Lange
Skader: Ankersen
Karantæne: Hansen
AC Horsens (4-4-2:
Rønnow - Nøhr, Rasmussen, Agesen, Kortegaard - Kryger, Kielstrup, Drachmann, Kløve - Spelmann, Fagerberg.
Skader: Juel Andersen, Retov, Aslam
Karantæne: Ingen
| Søndag, 26. maj, 2013 | ||
| Djurgården-IFK Göteborg | SVT 1 | |
| Brann-Sarpsborg 08 | TV2 Norway | |
| Real Sociedad-Real Madrid | Canal 9 | |
| Espanyol-Barcelona | 6 Eren | |
| Mandag, 27. maj, 2013 | ||
| Kaiserslautern-Hoffenheim | EuroSport 2 | |
Som en del af den forestående genopbygning har Brøndby forhørt sig hos Ståle Solbakken – men uden held. Læs mere
Tispbladet.dk giver dig overblikket over samtlige sommertransfers i Superligaen. Opdateres løbende. Læs mere
Leon Andreasen fik i weekenden comeback efter endnu en lang skadespause. Læs her, hvordan den danske landsholdsspiller Læs mere
Milan, Zenit, Tottenham og Swansea. Det er bare nogle af de hold, som de danske klubber kan møde i Europa. Få Læs mere
I 1997 var Borussia Dortmund på toppen af Europa med Champions League-sejren, men dengang var det dyre stjerner og Læs mere