Optakt: FC Nordsjælland - Randers FC
Anthon Unger/Polfoto
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - Randers FC

Der venter et spændende Sjælland mod Jylland-opgør, når nordsjællænderne tager imod kronjyderne.

Kampfakta:

Kampstart: Fredag kl. 18.00
Spillested: Right To Dream Park
Dommer: Sandi Putros
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #fcnrfc #sldk

Holdnyt:

FC Nordsjælland:
Efter at have stillet med den laveste gennemsnitsalder i startopstillingen i sidste rundes 3-1-nederlag ude mod OB, får FC Nordsjælland noget kærkommen, rutineret hjælp til truppen. Andreas Maxsø og Pascal Gregor er hjemme efter OL-slutrunden, hvorfor det forventes, at begge spillere starter i klubbens næste kamp.

Randers FC: 
Der er sket meget i Randers FC på det seneste. Først var angriberen Mikael Ishak ikke utilfreds med, at Randers havde afvist en henvendelse fra Panathinaikos - men nu er han. I mellemtiden har klubben hentet Mayron George i Hobro og Marvin Pourié til angrebet. Det ligner enten et utroligt konkurrencedygtigt angreb, der også tæller Viktor Lundberg og Marko Mitrovic, eller også er Ishak snart fortid i Randers FC.

Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen.
Randers FC: Ingen.

Bud på startopstillinger:

FC Nordsjælland: 4-3-3: Runarsson - Mtiliga, Gregor, Maxsø, Rodriguez - Fellah, Lobotka, Køhler - Mohammad, Ingvartsen, Donyoh

Randers FC: 4-4-2: Halldorsson - Marxen, Fenger, Agesen, Thomsen - Kallesøe, Kauko, Fisker, Masango - Ishak, Lundberg

Profilen:
Om han vil være der eller ej, vides ikke, men det er ikke til at komme forbi, at Mikael Ishak er en dygtig fodboldspiller. Randers har vundet sine seneste tre kampe i streg - dog alle kun med et enkelt mål - så Ishak skal formentlig få netmaskerne til at blafre, hvis gæsterne skal have tre point med hjem.

Vidste du, at...:
FC Nordsjælland kun har holdt nullet i et ud af de sidste fire besøg fra Randers. FCN'erne skal derfor være væsentligt mere målfarlige i opgøret end de har været hidtil i sæsonen, hvis de skal vinde.

Dom:
Et ungt mandskab, der har tabt fire kampe i streg mod et mandskab, der er kørende for tiden. Det ligner en Randers-sejr, og her på redaktionen tror vi, at den bliver smal. 1-0 til gæsterne.