Optakt: FC Vestsjælland - Silkeborg IF
Superliga

Optakt: FC Vestsjælland - Silkeborg IF

Begge klubber er sikre på at rykke ud af Superligaen, og det gør opgøret til en ligegyldighed. Klubberne kan dog bruge kampen til at forberede næste sæson.

Kampfakta:
Spillested: Harboe Arena, Slagelse
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Søndag klokken 16.00
På tv: Viasat Extra
Twitter: #fcvsif
 
Holdnyt:
 
FC Vestsjælland:
Efter nederlaget i Esbjerg senest er det ikke længere matematisk muligt for FC Vestsjælland at overleve i Superligaen. Kampen bliver en smule underlig på flere parametre for hjemmeholdet, fordi ingen nu ved, hvad der kommer til at ske. Kurt Andersen har tidligere sat klubben til salg, og hvor meget skal der skæres ned?

Flere profiler som Apostolos Vellios, Osama Akharraz, Michael Lumb og Eggert Jonsson har udløb med FCV om under en måned, så der er en masse arbejde for sportsdirektør Jakob "Gaxe" Gregersen den kommende måned. Og hvad med cheftræner Michael Hansen?

Mod Silkeborg kan FCV dog slutte godt af med en sejr og dermed gå på ferie, inden 1. Division venter efter sommerferien.

Klubben er dog uden hele fire spillere, der sidder ude med karantæne, mens Michael Lumb sad på bænken senest og kan være ude igen på grund af en småskade. Heller ikke Henrik Madsen og Osama Akharraz var med sidst, og det er spørgsmålet, om de når at blive klar.

 
Silkeborg IF:
Modsat modstanderen har SIF længe vidst, at 1. Division ville være på menuen efter sommeren. Klubben har skåret markant fra i truppen - det arbejde startede allerede i vinter - og har sagt farvel til spillere som Jesper Bech, Sune Kiilerich og Jesper Mikkelsen. Til sommer forlader Daniel A. Pedersen, Morten Beck Andersen og Kasper Jensen også klubben, mens det nok bliver svært at holde på Emil Scheel, hvis en klub kommer et fornuftigt bud.
Silkeborg har allerede sikret sit tre forstærkninger i form af Marcus Solberg, Andreas Albers og Martin Thomsen, der er klar til at hjælpe efter ferien, i sidste Superliga-kamp bliver det dog de unge, der kan fortsætte med at suge erfaring og viden til sig.

Nicolaj Ritter er i karantæne, mens Thorbjørn Holst, Nicolaj Køhlert og Ari Jonsson ikke har været med på det seneste grundet skade. Jeppe Illum kan være tilbage, efter han sad ude med virus sidst.

 
Karantæne:
FC Vestsjælland: Anders Kure, Jean-Claude Bozga, Marc Dal Hende og Jukka Raitala
Silkeborg IF: Nicolaj Ritter
 
Superliga-form:
FC Vestsjælland: T-V-U-U-T
Silkeborg IF: T-T-U-T-T
 
Bud på startopstillinger:
FC Vestsjælland (4-4-2): Mikkelsen - Randrup, Østli, Lund, Due - Nymann, Kristiansen, Jonsson, Sørensen - Festersen, Vellios
Silkeborg IF (4-4-2): Nørgaard - Flinta, Salquist, Jakobsen, Putros - Skov, Gammelby, Hansen, Runsewe - Scheel, Agger
 
Vidste du, at...:
FC Vestsjælland-træner Michael Hansen har et stærkt bånd til den klub, han møder søndag. Silkeborg IF havde nemlig den dengang stærke midtbanespiller i truppen, og Hansen var afgørende, da Silkeborg i 1994 blev dansk mester for første og hidtil eneste gang. Nu rykker Hansen og FC Vestsjælland så ud af Superligaen sammen med netop Silkeborg.
 
Dom:
Der er ikke noget på spil ud over de tre point, og det gør måske, at opgøret får fornemmelse af sommerbold og træningskamp. Silkeborg har været bedst på udebane, omvendt har FC Vestsjælland et bedre hold. Der er dog så mange karantæner i FCV, at det sagtens kan ende med en pointdeling. 2-2 er buddet.

Følg kampen LIVE på tipsbladet.dk - klik her