Optakt: Hobro IK - SønderjyskE
Superliga

Optakt: Hobro IK - SønderjyskE

Et hold har skuffet, og et har imponeret stort. Nu mødes de to hold i Hobro, hvor SønderjyskE kan slå endnu et søm i Hobros kiste.

Kampfakta:
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Anders Poulsen
Kampstart: Lørdag klokken 16.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #hobsje #sldk
 
Holdnyt:
 
Hobro IK:
Erkendelsen er for længst nået til Hobro, hvor skriften er på væggen, og hvor det kun er et spørgsmål om tid, før klubben matematisk er sikker på at rykke ud af Superligaen. Sportschef Jens Hammer Sørensen kan så småte begynde at forberede sig på at skulle slanke truppen og justere budgettet til 1. division, hvor Hobro vil være blandt favoritterne til at rykke op.
Selvransagelsen ser ud til at være foregået fra top til tå i Hobro, hvor træner Ove Pedersen også har talt om, at DNA'en, der gjorde Hobro så gode sidste sæson, forsvandt i sommerens vindue, hvor Hobro hentede mange nye ansigter til truppen.

Nu handler det så om at rykke ud med oprejst pande, så klubben ikke er smadret for selvtillid, når den står på Bet25 Ligaen næste sæson.

Til opgøret mod SønderjyskE i Alka Superligaen er Ove Pedersen uden både Jacob Tjørnelund og Jonas Brix-Damborg, der begge er i karantæne, mens Quincy Antipas igen skal under kniven og derfor er færdig for sæsonen.

 
SønderjyskE:
'All I Do Is Win' hedder en sang fra musikeren DJ Khaled. Sangen kunne lige så godt være skrevet og udført af SønderjyskE-træner Jakob Michelsen, der har gået sin sejrsgang i Superligaen denne sæson. Nu kender vi ikke meget til Michelsens evner foran en mikrofon, men 'Mini-Mourinho', som han er blevet døbt, har vist sig som en yderst begavet træner, der har haft succes med at få SønderjyskE-holdet til at præstere endnu bedre end tidligere år trods et sparsomt budget.

Aktuelt er klubben nummer to i Superligaen, og det dufter efterhånden af Europa i Haderslev, hvor klubben med 15 point for otte kampe er det næstbedste hold i foråret - tre point efter FCK, der har spillet en kamp mere end Michelsens tropper. Det vidner om stabilitet, og derfor er det  ikke usandsynligt, at klubben ender i top tre denne sæson.

Michelsen og SønderjyskE har i denne sæson vist, at holdet kan spille på flere måder og med en eller to angribere, og så virker det til, at alle trækker i samme retning, og at taktikken sidder på rygraden af spillerne.

Mod Hobro skal SønderjyskE leve mede, at klubben er favorit til opgøret, og det bliver interessant at se, hvordan man garderer sig for midtbanespiller Nicolaj Madsen, der er i karantæne. Madsen har været strålende for SønderjyskE i denne sæson og har scoret syv gange. På skadesfronten er SønderjyskE uden Søren Muusmann og Troels Kløve. Til gengæld vender Janus Drachmann tilbage efter overstået karantæne.

 
Karantæne:
Hobro IK: Jonas Brix-Damborg og Jacob Tjørnelund
SønderjyskE: Nicolaj Madsen
 
Bud på startopstillinger:
Hobro IK:

Hobro IK (3-5-2): Rask - Justesen, Egholm, Ogunbiyi - Hastrup, Mikkelsen, Povlsen, Domoraud, Park - Holvad, George

SønderjyskE:

SønderjyskE (4-1-4-1): Skender - Pedersen, Kanstrup, Luijckx, Pereira - Drachmann - Kroon, Guira, Rømer, Absalonsen - Bechmann

Profilen:
Marcel Rømer kunne ikke komme i nærheden af holdet i Viborg, nu er han ved at spille sig ind i varmen i SønderjyskE. Rømer er startet inde i to af de seneste fire kampe, og han har fået spilletid i de fire seneste SønderjyskE-kampe. Roser er det også blevet til fra træner Jakob Michelsen, og Andre Rømers storebror kan med en god præstation måske komme endnu tættere på startopstillingen.

Vidste du, at...:
Mens Hobro IK i fem Superliga-kampe har fire sejre og blot et nederlag mod Brøndby, som vi vidst godt kan sige, klubben har et strålende tag på, forholder det sig anderledes med SønderjyskE. I de hidtidige fem Superliga-opgør mellem de to klubber har SønderjyskE vundet tre gange, mens to opgør er endt uafgjort. Altså har Hobro endnu ikke prøvet at besejre SønderjyskE.

Dom:
SønderjyskE er flyvende, Hobro er det modsatte, så man må bare erkende, at SønderjyskE er et bedre hold, og selv om det er et hold, der tidligere har haft det svært, når man skal skabe kampene, lader dette også til at være fortid. 3-1 til SønderjyskE.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: