Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Lyngby BK - Randers FC

Superligaens nummer fire møder nummer fem, når Lyngby tager imod Randers lørdag. Det er samtidig en kamp mellem to hold, der står med en stærk organisation.

Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 16.00
Spillested: Lyngby Stadion
Dommer: Jens Grabski Maae
På TV: TV3 Sport 1
Twitter: #LBKRFC #sldk

Holdnyt:

Lyngb BK:
Kampen mod Kjellerup i DBU Pokalen er noget, der skal glemmes hurtigst muligt i Lyngby. Foran 3-0 ved pausen, der så blev vekslet til 3-3 i ordinær tid og et 4-3-nederlag efter forlænget spilletid. Den skuffelse skal vaskes væk, og det skal gøres ved at fortsætte den gode stime, Lyngby er i, i Superligaen. Her har de vundet fem af deres seneste seks kampe og er derfor nummer fire i Superligaen, kun to point efter Brøndby på andenpladsen.

Den seneste kamp Lyngby tabte i Superligaen var netop til Randers, hvor det blev til et 2-0-nederlag. Skal de blå københavnere undgå endnu en tur i maskinen af Randers, skal de holde fast i deres defensive organisation. De har siden seneste nederlag kun lukket to mål ind, og det skete i samme kamp mod Esbjerg. 

David Nielsen må have kvaler over, hvem han skal bruge som holdets spydspids. Jeppe Kjær har spillet mange kampe og scoret en del mål, mens Kim Ojo scorede i sin debut mod SønderjyskE i sidste runde. Unge Jens Odgaard scorede i pokalkampen mod Kjellerup.

På skadesfronten er tre spillere tvivlsomme til kampen. Det drejer sig om Mads Gabel, Danilo Arireta og Thomas G. Christensen. Ingen af de tre er definitivt meldt ude af opgøret, men på den anden side er de heller ikke meldt spilledygtige efter deres skader.

Randers FC:
På det seneste har Randers været både oppe, nede og lige midt imellem. To af deres seneste fem kampe er endt med nederlag, to med uafgjort og en enkelt med sejr. Den seneste kamp blev et nederlag ude til AC Horsens, hvor Randers blev straffet på en kontra, trods stort spilovertag kampen igennem.

Til opgøret mod Lyngby skal cheftræner Olafur Kristjansson vælge hvem af sine stærke angribere, han ønsker at gøre brug af. Truppen tæller flere stærke navne som Mikael Ishak og Marvin Pourié, der startede kampen mod Horsens. Fra bænken banker Viktor Lundberg, Mayron George og Marko Mitrovic kraftigt på.

Kristjansson har stort set en hel trup at vælge mellem, fordi ingen sidder ude med karantæne, og kun Brandur Olsen er tvivlsom med en skade.

Karantæne:
Lyngby BK: Ingen.
Randers FC: Ingen.

Bud på startopstillinger:

Lyngby (4-2-3-1): Hansen - Munksgaard, Sørensen, Jonasson, Lumb - Christjansen, Ørnskov - K. Larsen, Rygaard, Fosgaard - Kjær

Randers FC (4-4-2): Halldorsson - Thomsen, Fenger, Agesen, Marxen - Fisker, Allansson, Enghardt, Kallesøe - Pourié, Ishak

Profilen:
Jesper Christjansen har været en vigtig motor på Lyngbys centrale midtbane. Sammen med Martin Ørnskov har han dækket store områder af banen både offensivt og defensivt. Mens opgaven på den centrale midt for Christjansen som udgangspunkt er at holde modstanderens kreative kræfter i skak, har han scoret i Lyngbys to foregående kampe. Mod Esbjerg kom han endda på måltavlen to gange, den ene dog i eget net. Skal Lyngby have succes mod Randers, skal Jesper Christjansen holde styr på Allansson og Enghardt på den centrale midt.

Vidste du, at...:
Lyngby, trods deres gode stime med seks kampe i træk uden nederlag, stadig er et godt stykke vej fra klubrekorden? Den lyder på hele 11 ligakampe i træk, hvor de ikke gik fra banen som taber. Det skete i 1993. Til gengæld kan de med en hjemmebanesejr være kun en enkelt kamp fra at tangere klubrekorden på seks i træk.

Dom:
Lyngby ligner umiddelbart en favorit, men Randers har desperat behov for point for at holde fat i netop Lyngby og topstriden i Superligaen. Randers kommer til at parkere bussen foran eget felt for at undgå en Lyndby-kontra, men det kommer også til at koste i den anden ende. Kampen ender derfor 0-0.

Indbyrdes opgør, tabel og form: