Optakt: Esbjerg fB - FC København
2016-04-03 11:07

Mens OB har vundet tre kampe i træk, har Randers tabt samme antal opgør på stribe. Nu mødes de to hold i Odense, hvor hjemmeholdet kan spille sig op i medaljefeltet for alvor.

Kampfakta:
Spillested: Tre-For Park, Odense
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt 
Kampstart: Søndag klokken 13.00
På tv: Eurosport DK
Twitter: #obrfc #sldk 
 
Holdnyt:
OB:
Det kører for Kent Nielsen og kompagni. Med tre sejre i træk er OB forårets stærkeste hold, og det er kun blevet til et nederlag i de seneste otte Superliga-runder. Selvom de ikke vil tale om det, øjner fynboerne nu en plads i top tre, og hvis resultaterne flasker sig, kan OB være to point fra en andenplads efter denne spillerunde. Kan OB holde momentum eller kikser det, når det gælder?
 
Det vil være oplagt for Kent Nielsen at holde fast i samme startelver, der har sikret succes i de seneste par spillerunder. Landsholdspausen har umiddelbart forskånet OB fra skader, så mon ikke Nielsen nynner med på den gamle melodi om ”never change a winning team”. 
 
Randers FC:
Randers har i årevis været berømt for at huse både en regnskov og en kopi af Elvis Presleys Graceland, men de seneste uger har byen ved fjorden trukket helt andre overskrifter efter Borring-Keller-sagen. Nu er Jonas Borring fortid i klubben, og det bliver spændende at se, hvad det betyder. 
 
Kommer Keller tilbage i startopstillingen? I hvilken rolle? Og kan Colin Todd piske motivation ind i Randers-holdet, der i forårets fire første runder har formøblet en position i sub-toppen til en placering i nederste halvdel langt væk fra Europa? Spørgsmålene er mange. Søndag får vi måske nogle svar.  
 
Karantæne:
OB: Ingen
Randers FC: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
OB:

 
OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Nielsen, Jonasson, Barrett Laursen – Skulason, Busuladzic, El Makrini, Falk – Festersen, Jacobsen 

 
Randers FC:

Randers FC (4-4-2): Johnsson – Thomsen, Fenger, Agesen, Fischer – Fisker, Poulsen, Amini, Masango – Lundberg, Ishak 
 
Profilen: 
Mads Fenger er ny anfører i Randers FC, og han har fået en stor udfordring i at samle omklædningsrummet efter de seneste ugers problemer og splid i forbindelse med konflikten mellem Jonas Borring og Christian Keller. Samtidig er det gået dårligt på banen, så Fenger har en opgave i at få sat skik på holdet og særligt defensiven inden kampen mod OB.
 
Vidste du, at...: 
Hvis det ender med en OB-sejr, er det første gang siden efteråret 2010, at fynboerne vinder fire kampe i træk. Dengang var Henrik Clausen træner for holdet. Omvendt vil et Randers-nederlag være det fjerde på stribe. Så dårlig en serie har klubben ikke haft siden efteråret 2009, hvor John 'Faxe' Jensen stod i spidsen for klubben. 
 
Dom:
Det er en tricky kamp at spå om, for det er svært at forudse, hvordan Randers FC reagerer på Jonas Borrings farvel. Randers FC's forfatning er den store X-faktor i kampen. OB viste god form inden påskeferien, men er rytmen blevet ødelagt nu? OB har vundet tre kampe på stribe, men kan de tage den fjerde i træk? Og hvad med Randers? De har tabt de seneste tre kampe – kommer det fjerde nederlag på stribe? Svarene blæser i vinden, men det mest logiske må være at pege på en OB-sejr. Så det gør vi. 1-0 til hjemmeholdet.
 
Indbyrdes kampe, form og tabel:
 
 
 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Pione Sisto, når transfervinduet lukker?

SUPERLIGA-VIDEO