Optakt: Randers FC - FC Nordsjælland
Superliga

Optakt: Randers FC - FC Nordsjælland

Viktor Lundberg scorede hattrick i det seneste opgør mellem Randers og FC Nordsjælland. Kan svenskeren bombe igen?

Kampfakta:
Spillested: BioNutria Park Randers
Dommer: Michael Johansen
Kampstart: Lørdag d. 28. november kl. 16.00
På TV: TV3 Sport 1
Twitter: #rfcfcn #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Et skades- og karantæneramt Randers-mandskab formåede mandag at presse AaB til det yderste, men kronjyderne måtte alligevel se sig slået til sidst af Lukas Spalvis og co. Dermed roder Randers rundt på sjettepladsen, hvilket er lige på kanten af klubbens egen målsætning.

Colin Todds mandskab er inde i en sløj periode med kun en sejr i de seneste fem kampe, så holdet skal have rebet sejlene inden vinterpausen.

Topscorer Viktor Lundberg er tilbage for Randers FC, mens Jeppe Tverskov er ude, efter han pådrog sig en skade mod AaB. Christian Keller og Nicolai Poulsen er med igen efter at have afsonet karantæne.

FC Nordsjælland:
FCN har i store dele af denne sæson nydt godt af, at Bruninho har bombet løs, men brasilianeren er gået en smule død på det seneste, og det har efterladt Farum-klubben med store vanskeligheder med at score mål. Han er heller ikke i truppen til opgøret mod Randers, fordi han er ramt af en mindre skade.

I seneste rundeblev det for anden gang i denne sæson til et nederlag på eget kunstgræs til SønderjyskE. Dermed ligger FC Nordsjælland og roder midt i tabellen, og kun tiden kan vise, om FCN skal kigge op eller ned i denne sæson.

Olafur Kristjansson har ud over, nu hvor David Moberg Karlsson er tilbage efter en længere skadespause, men Lasse Petry afsoner karantæne. Martin Vingaard missede det seneste opgør på grund af familieforøgelse, men han er tilbage mod Randers FC.

Karantæner:
Randers FC: Ishak
FC Nordsjælland: Petry

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnson- Thomsen, Agesen, Fenger, Marxen- Masango, Keller, Poulsen, Borring- Amini, Lundberg.

 

FC Nordsjælland (4-4-3): Jensen- Rodrigues, Maxsø, Gregor, Mtiliga- Thorarinsson, Lobotka, Vingaard- Karlsson, Ingvartsen, John.

 

Vidste du, at..:
Det er en sjældenhed, at begge hold scorer, når Randers FC og FC Nordsjælland tørner sammen. Sidst det skete var således helt tilbage i december 2013, da de to mandskaber spillede 1-1 på Farum Park. De seneste fem kampe er endt med et rent bur til et af mandskaberne.

Dom:
Randers FC vinder. Kronjyderne er gode i egen hule, og tidligere på sæsonen vandt Colin Todds tropper 3-0 på hjemmebane over FC Nordsjælland efter et hattrick af Viktor Lundberg. Ved den lejlighed havde hjemmeholdet styr på kampen, og det billede kommer ikke til at ændre sig markant. 2-0 til Randers FC.

Head to head og stillingen: