Optakt: Randers FC - OB
Illustration
Superliga

Optakt: Randers FC - OB

Randers FC kan ikke løbe fra favoritværdigheden mod OB, men har Ove Pedersen mon nogle trumfer i ærmet?

Kampfakta:
Spillested: AutoC Park, Randers
Dommer: Michael Tykgaard
Kampstart: Søndag klokken 14.00
På TV: Canal 8 Sport
Twitter: #rfcob

Holdnyt:
Randers FC: Kronjyderne led et nederlag til FC København i søndags, men det rokker ikke ved billedet af, at Randers FC har været en af de store overraskelser i sæsonens første tredjedel. At Randers er på tredjepladsen er imidlertid ganske overraskende med tanke på, hvor få mål holdet har scoret. Kun ni mål er det blevet til for Colin Todds tropper, og det har kun bundholdet Silkeborg præsteret dårligere. Til gengæld har kronjyderne lukket færrest mål ind af alle. Randers FC må undvære Jonas Borring og Karl Johnsson. Sidstnævnte er endnu ikke blevet klar efter sin skulderskade efter sammenstødet med Andreas Cornelius i søndagens kamp. Mads Fenger er tilbage fra karantæne, mens Nicolai Brock-Madsen er blevet klar til at indgå i truppen.

OB: Da OB slog Silkeborg i Ove Pedersens debut, blev der hurtigt talt om en Ove-effekt. Den effekt var dog ikke til at få øje på i mandags, hvor fynboerne tabte til Esbjerg og røg under stregen i Superligaen. En tredjedel inde i sæsonen er det et klart bevis på, at nedrykning bliver et tema for OB i denne sæson. Rasmus Falk er endelig tilbage for OB og kan meget vel starte inde for fynboerne mod Randers. Desuden kan fynboerne glæde sig over, at Daniel Høegh igen er at finde i truppen efter sin skadespause. Jacob Barrett mangler fortsat.

Karantæne:
Randers FC: Ingen
OB: Ingen

Superliga-form:
Randers FC: V-V-U-U-T
OB: T-U-T-V-T

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Johnsson- Thomsen, Agesen, Fenger, Fischer- Fisker, Poulsen, Keller, Bjarnason- Ishak og Lundberg.

OB (4-4-2): Toppel- Ruud, Nielsen, K. Larsen, Kirkeskov- Kryger, Spelmann, Skulason, Falk- Mikkelsen og E. Larsen.

Vidste du, at....:
Randers laver ikke mange mål, men det skyldes bestemt ikke dårlige angribere. Kronjyderne har scoret ni mål i denne sæson - syv er sat ind af angriberne. Tre af Djiby Fall, tre af Viktor Lundberg og et enkelt af Mikael Ishak. Der mangler med andre ord mål fra midtbanen i Randers FC.

Dom:
Det kan næsten kun blive en kamp med ikke ret mange eller ingen mål. Randers' defensiv er svær at lirke op, og OB er næppe modstanderen, der knækker koden. Desuden kunne man sagtens forestille sig, at fynboerne ville være tilfredse med et point på en svær udebane. Det får de dog ikke i søndagskampen, som ender med en smal 1-0-sejr til Randers.  

Få odds 7,50 på 1-0-sejr til Randers hos Danske Spil - klik her. 

Følg kampen i tipsbladet.dk's LIVE-center.