Optakt: Silkeborg IF - AGF
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - AGF

Silkeborg IF indleder klubbens nye stadion med et opgør mod ærkerivalerne fra AGF. For SIF er kampen yderst vigtig efter en sæsonstart med nul point i to kampe.

Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Jysk Park, Silkeborg
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #sifagf #sldk

Holdnyt:

Silkeborg IF:
Peter Sørensens mandskab står noteret for nul point efter de to første kampe. Klubben havde fortjent at få noget med fra Lyngby, men tabte opgøret med 1-2, og udebanekampen mod FC Midtjylland kastede heller ikke noget af sig.

Nu skal Silkeborg IF så se, om sæsonens første point kan komme i hus i sæsonens første hjemmekampe, og spillerne kan allerede se frem til en brag af en kamp.

Silkeborg åbner nemlig også byens nye stadion, og til opgøret mod AGF er der meldt alt udsolgt. Det vil sige, at der altså kommer 10.000 tilskuere på stadion til opgøret.

Til opgøret er Peter Sørensen uden angriber "Alex", men ellers har Peter Sørensen frit valg på alle hylder.

AGF:
Efter et yderst skuffende nederlag i sæsonpremieren hjemme mod AC Horsens, kom AGF endelig på tavlen, da klubben i anden spillerunde vandt med 2-0 over Hobro IK.

Klubben har handlet fremragende ind denne sommer, og nu bliver det spændende at se, om en spiller som Adama Guira snart er klar til at indgå i startopstillingen.

Mikkel Rask ventes fortsat at være ude med en skade, mens Jesper Juelsgård er i bedring efter at have plejet en skade. "Julle" ventes dog ikke at gå i startopstillingen lige med det samme.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (3-4-3): Nørgaard - Flinta, Jakobsen, Salquist -Gammelby, Moro, Skytte, Dahl - Skov, Nilsson, Petersen

AGF (4-4-2): Jovanovic - Mikanovic, Kanstrup, Backman, Møller - Spelmann, Amini, Sverrisson, Ankersen - Sana, Rasmussen 

Profilen:
Den tidligere AGF'er Stephan Petersen skiftede før denne sæson til Silkeborg IF, da aftalen med AGF udløb, og nu skal han så være med til at spille point til Silkeborg. Petersen arbejder altid fint tilbage i banen, men indtil videre har Silkeborgs kantspiller ikke haft meget held i sprøjten i forhold til at komme frem til chancer eller skabe dem selv. Det er også nødvendigt, at han bidrager til den del af spillet, hvis det skal gå ham og SIF vel i Superligaen.

Vidste du, at..:
Silkeborgs nye stadion, Jysk Park, er med kunstgræs, har plads til 10.000 tilskuere (6.000 siddepladser og med 1.500 pladser til udebanefans) og har kostet 130 millioner kroner at bygge.

Dom:
Det tegner til at blive et spændende opgør, hvor hjemmeholdet har forventningspres på skuldrene i form af, at klubben åbner det nye stadion og står på nul point efter de første to Superliga-kampe.

Omvendt kommer AGF med en fin trup, et godt resultat mod Hobro og en sejr på 2-0 ude over Silkeborg i seneste møde med SIF.

På papiret har AGF det bedste hold, men SIF kommer med en masse gejst og tro og får en fornem opbakning fra de mange fans, så vi tror på, at åbningen af det nye stadion bliver en fest for hjemmeholdet, der vinder med 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: