Optakt: Silkeborg IF - FC Helsingør
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - FC Helsingør

Hjemmeholdet har blot fået tre point efter fire kampe, mens Christian Lønstrups Helsingør er højtflyvende med seks point i de sidste to kampe.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Jysk Park, Silkeborg
Dommer: Sandi Putros
På TV: TV3 Sport 2
Hashtag: #SIFFCH #SLDK

Få en bonus på 1.000 kr. hos bwin og spil på kampen

Holdnyt:

Silkeborg IF:
Festen og åbningen af et nyt stadion hjemme mod AGF, hvor SIF vandt opgøret med 2-1, blev i sidste uge afløst af et nederlag på 0-1 i Horsens. Det må i den grad ærgre i Silkeborg, hvor man nu kan se tilbage på to af tre udekampe - mod Lyngby og Horsens - hvor spillet og chancerne var til point.

Nu gælder det så i stedet om at komme tilbage, og Silkeborg har en fin mulighed for at gøre hjemmebanen Jysk Park til et "fort" fra starten af sæsonen. Det kræver en sejr over Helsingør.

Til opgøret mod Helsingør fredag har Peter Sørensen igen Ibrahim Moro til rådighed, efter den ghanesiske midtbanespiller blev udvist mod AGF i seneste hjemmekamp og sad ude af kampen mod Horsens. Sammy Skytte blev skadet dagen inden SIF's opgør mod AC Horsens - han sidder også ude mod Helsingør sammen med klubbens brasilianske angriber "Alex", der er langtidsskadet.

FC Helsingør:
Det startede med to nederlag for FC Helsingør, og så sad de kloge hoveder nok og sagde "de er ikke gode nok til Superligaen", men Christian Lønstrups mandskab har i den grad vendt stimen, og med to sejre i træk ligner Helsingør et hold, man ingenlunde skal undervurdere.

Klubben slog senest FC Midtjylland, der har ambitioner om at spille med helt i toppen, og Helsingør har flere gange vist, at der er skarphed i felterne, og at det er et godt boldspillende hold.

Til opgøret mod Silkeborg er Christian Lønstrup uden både Jonas Henriksen og Daniel Jørgensen, der har siddet ude med skader de sidste par uger, og nu har Matthias Johannsen og Christian "TK" Køhler meldt sig på skadeslisten.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
FC Helsingør: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-4-2): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Dahl - Skov, Sloth, Moro, Okkels - Skhirtladze, Nilsson

FC Helsingør (3-4-1-2): Bruhn - Henriksen, Holm, Fisch - Olsen, Holst, Basse, Bay - Aaquist - Riel, Leth

Profilen:
Silkeborgs Robert Skov har indtil videre ikke helt ramt det niveau, der gjorde ham så fremragende i sidste sæson. En del af forklaringen er formentlig, at kantspilleren har været skadet i det meste af opstarten, og blandt andet missede U21-EM med en skade i den ene akillessene. Men i denne uge har SIF smidt en video på klubbens Instagram, der viser Robert Skov sparke masser af bolde i nettet, så det kan måske være denne kamp, hvor Skov kommer på tavlen. Retfærdigvis skal det siges, at selv om han ikke har scoret i sæsonen, har han stået for to flotte oplæg.

Vidste du, at...:
Silkeborg IF har fået et spritnyt stadion, der har kostet 130 millioner kroner at bygge, og hvad er der så sket med det gamle stadion? Ja, først er mange af tingene solgt på auktion, og derefter er nedrivningen af stadion gået i gang. En af de ting, der er blevet solgt på auktion, er stadionlamperne, og nogle af dem er faktisk blevet købt og om omdannet til loftslamper, som man nu kan købe og hænge op i sit hjem. Ved at købe lampen støtter man også et velgørende formål. Sådan går det verden også i ring.

Dom:
Man må ganske enkelt ikke undervurdere FC Helsingør. Christian Lønstrup har skabt et fint hold med mange gode boldspillere, og nu er klubben så på jagt efter sin tredje sejr på stribe.

Silkeborg er umiddelbart sulten efter at få endnu en sejr på eget græs og få en fornemmelse af, at sæsonen for alvor er kommet i gang, og derfor venter der også et slag, der taktisk kan blive meget interessant med to forskellige måder at spille fodbold på.

Umiddelbart tror vi, at Silkeborgs optur over en ny hjemmebane fortsætter, og at Peter Sørensens mandskab vinder en tæt kamp med 1-0.

Få odds 1,95 på Silkeborg-sejr og odds 3,80, hvis du tror, Silkeborg vinder med en enkelt scoring. Spil hos bwin - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: