Optakt: Silkeborg IF - FC Midtjylland
Superliga

Optakt: Silkeborg IF - FC Midtjylland

FC Midtjylland har haft godt styr på Silkeborg IF i deres seneste møder i Superligaen, men oprykkerne har vist, at de kan spille lige op med de fleste i ligaen.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 18.00
Spillested: Mascot Park, Silkeborg 
Dommer: Lars Christoffersen 
På tv: TV3 Sport1
Hashtag: #siffcm #sldk

Holdnyt:
Silkeborg IF:
Brøndby blev for stor en mundfuld for oprykkerne, der dog sagtens fortsat kan holde fanen højt. Nederlaget var det første i fem kampe og det bare andet i hele 11 spillerunder. Ganske imponerende.

Der er ingen nye skader i Silkeborgs trup, så Peter Sørensen kan vælge frit på hylderne til efterårets næstsidste kamp på eget græs, hvor kun tre af otte kampe er endt uden point til SIF.

FC Midtjylland:
Det blev med besvær til den forventede sejr hjemme over trængte OB mandag aften, men måden kampen udviklede sig på, må alligevel skabe en vis bekymring. Klart dominerende i kampens første 45 minutter og fortjent foran og så ellers et helt modsat billeder efter pausen, hvor initiativet blev sendt over i fødder på OB, der med lidt mere held i sprøjten sagtens kunne have snuppet et point. 

Men alt andet lige blev tre vigtige point sat ind på kontoen - vigtigt start på et presset kampprogram.

Martin Pusic var ikke med mod OB grundet en skade til træning, Filip Novak måtte udgå med problemer i mandagskampen og kan være tvivlsom til torsdagens kamp - og så er Andre Rømer fortsat i karantæne.

Karantæne:
Silkeborg IF: Ingen
FC Midtjylland: Rømer

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-4-2): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Cramer - Skov, Vendelbo, Moro, Scheel - Skhirtladze, Helenius 

FC Midtjylland (4-1-4-1):  Dahlin – Nissen, Hansen, Banggaard, Novak – Sparv – Hassan, Poulsen, van der Vaart, Borring – Onuachu

Vidste du, at…:
FC Midtjylland har vundet de seneste fire kampe over Silkeborg IF og ikke tabt de seneste otte dueller i ligaen. Senest det skete var tilbage i 2012, hvor nuværende anfører Dennis Flinta som målscorer var med til at sænke FCM med 3-1 i Herning. 

Profilen:
Nicklas Helenius fik bolden i nettet mod Brøndby, hvilket var hans første scoring i seks kampe. Selv om målet ikke var nok til at ændre på det faktum, at SIF tabte kampen, er der ikke noget som et mål, der kan avle selvtillid hos en angriber. Og så er Nicklas Helenius på ingen måder fremmed med at score kasser mod FC Midtjylland. Han har seks gange tidligere kunnet juble over mål mod netop FCM.

Dom:
FC Midtjylland burde være den stærkeste og går da også på banen som favorit. Men de resultater og den rytme som Silkeborg har bygget op efter en miserabel sæsonstart har gjort holdet til en ganske stærk enhed. Og hvis Robert Skov og Davit Skhirtladze rammer dagen og Nicklas Helenius bygger videre på sin scoring mod Brøndby - ja, hvorfor skulle Silkeborg så ikke kunnet drille midtjyderne. Det bliver en deler i Silkeborg torsdag aften - bud på resultatet: 2-2.

Form, tabel, indbyrdes kampe: