Optakt: SønderjyskE - Lyngby BK
Superliga

Optakt: SønderjyskE - Lyngby BK

Det er to hold, som hungrer efter en sejr, som mødes i Haderslev i søndagens tidlige kamp.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 12.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Lars Christoffersen
På tv: EuroSport 2
Twitter: #SJELBK #sldk

Holdnyt:

SønderjyskE:
I Europa går det godt for SønderjyskE, men i den hjemmelige liga er sidste sæsons sølvvindere ikke kommet flyvende fra start med et nederlag til AGF og kryds mod AC Horsens. Det kan være en udfordring både at spille i Europa og Superligaen samtidig og især for en klub, der ikke er vant til det, men SønderjyskE virkede ikke specielt slidte i 1-1-kampen mod AC Horsens, hvor man dominerede og tilspillede sig flere gode chancer på dødbolde. Nu venter endnu en oprykker for SønderjyskE, som ikke har præsteret at holde nullet i sæsonens første fire kampe.

I forhold til SønderjyskE's skadessituation er Kees Luijckx stadig ude, mens Nicolaj Madsen vendte tilbage i torsdagens Europa-opgør.

Lyngby BK:
Oprykkerne viste flot moral mod OB sidste søndag, hvor man var nede 0-2 i slutningen af første halvleg, men kom tilbage på 2-2 efter nogle hurtige mål af Jeppe Kjær, hvilket fik Lyngby på pointtavlen i Superligaen. Faktisk havde Lyngby alle muligheder for også at hente sejren mod fynboerne, da Kjær brændte et straffespark til sidst. Mod OB sad Danilo Arrieta og Bror Blume ude med forskellige skavanker, og det ligner ikke, de er klar igen. Derimod er både Hallgrimur Jonasson og Lasse Rise i spil til truppen - de to er ved at være ovre deres skader.

Karantæne:
SønderjyskE: Ingen
Lyngby BK: Ingen

Bud på startopstillinger:

SønderjyskE:

SønderjyskE (4-1-4-1): Skender -  Pedersen, Maak, Kanstrup, Dal Hende - Drachmann - Kroon, Guira, Rømer, Absalonsen - Bechmann

Lyngby:

Lyngby BK (4-2-3-1): Hansen – Brandrup, Tauber, Sørensen, Lumb - Ørnskov, Christjansen - Larsen, Ryggaard Jensen, Larsen - Kjær

Profilen:
Jeppe Kjær. Med to mål er den tidligere AGF-angriber topscorer for Lyngby og får en vigtig rolle mod SønderjyskE, hvis Lyngby skal få bolden i nettet. Faktisk scorede 30-årige Kjær mod SønderjyskE så sent som den 27. juni i en træningskamp, som Lyngby vandt 3-1. Kjær kom til Lyngby i sidste sæson, da han blev kasseret hos AGF, hvor spilletiden var knap. I 1. dvision har han bombet en masse for hold som FC Roskilde og HB Køge og virker til at have taget målnæsen med i landets bedste række.

Vidste du, at...:
17-årige Jens Odgaard fra Lyngby blev den første fra årgang 1999 til at få debut i Superligaen, da han blev indskiftet mod OB sidste uge.

Dom:
SønderjyskE er favorit til at sejre mod Lyngby og har også statistikken med sig fra tidligere opgør. Haderslev-mandskabet har vundet de seneste fire kampe, men som sagt kræver Europa League også meget fokus for SønderjyskE i øjeblikket. Og Lyngbys moral er løftet et hak efter comebacken mod OB, at vi tror, at de to mandskaber deler og spiller 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: