Ove Pedersen: Vores pres var til grin
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Ove Pedersen: Vores pres var til grin

Ove Pedersen er ikke nervøs over udsigten til de kommende tre kampe mod FCM, AaB og FCK.

I søndagens kamp mod Brøndby, havde OB-træner Ove Pedersen valgt en 4-4-2-opstiling, men det fungerede ikke for fynboerne. Brøndby udspillede OB i kampens første fase, og allerede efter 12 minutter var stillingen 0-2. 

Ove Pedersen ventede imidlertid helt frem til pausen med at ændre OB's taktik til 3-5-2, men han overvejede at gøre det allerede midt i første halvleg.

Selvfølgelig gjorde jeg det, for det fungerede jo slet ikke. Spelmanns og Emil Larsens første pres var til grin, fordi det ikke blev fulgt op bagfra, og der var mange ting i vejen. Men jeg ønskede ikke at ændre taktikken midt i halvlegen, fordi jeg var nervøs for, at det kunne gå endnu værre, hvis der blev ændret på flere pladser. Det var sådan en kamp, hvor det havde været rart at have en time-out-mulighed som træner. Som i håndbold, siger Ove Pedersen ifølge Fyens Stiftstidende. 

OB er med nederlaget stadig fedtet ind i det inciterende nedrykningsdrama, hvor fynboerne kun har syv point ned til FC Vestsjælland under nedrykningsstregen. I de næste tre spillerunder møder OB FC Midtjylland på hjemmebane, AaB på udebane og FC København på udebane. Det kan blive skæbnesvangert, men Ove Pedersen er rolig.

- Jeg siger altid det samme om de ting. Det hele handler om, at vi skal være gode på dagen, så er det ligegyldigt, hvem modstanderen er. Og så skal vi nok få vores point, siger han.