Parken fyrer Dan Hammer

Superliga, OB - FC København (1 - 0). Fra venstre bestyrelsesformand Flemming Østergaard, Michael ´Mio ´ Nielsen, Dan Hammer og Anders Hørsholdt. Danmarksmesterskabet kom i hus på trods af nederlaget til OB.
Parken Sport & Entertainment har her til eftermiddag fyret administrerende direktør Dan Hammer. Samtidig opjusterer de forventningerne til regnskabsåret.

Dan Hammer er her til eftermiddag blevet afskediget som administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment. Det skriver koncernen i en presemeddelelse.

- Årsagen til bestyrelsens beslutning er et ønske om at styrke den strategiske ledelse af koncernen, en opgave hvis betydning er steget markant det seneste år, siger bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen i meddelelsen.

Dan Hammer blev ellers fremført som den nye stærke mand i Parken, efter Flemming Østergaard forlod koncernen og den nye bestyrelsesformand ønskede at træde lidt mere i baggrunden. Bestyrelsen vil nu arbejde hen imod at finde en ny administrerende direktør til at overtage Hammers stilling.

Parken har derfor oprettet et sportsudvalg med bestyrelsesmedlem Jørgen Lindegaard som formand og et operativt udvalg med bestyrelsesmedlem Erik Skjærbæk som formand samt at udpege bestyrelsesmedlem Henrik Møgelmose som ny formand for revisionsudvalget.

Samtidig præsenterer Parken en opjustering af forventningerne for regnskabsåret år 2010 fra minus 100 millioner kroner til et plus på 30 millioner kroner.

- Opjusteringen skyldes primært en positiv udvikling i form af lavere omkostninger, F.C. Københavns kvalifikation til gruppespillet i UEFA Champions League samt lavere finansielle omkostninger. Forventningen til helåret 2010 er således bedre end forudsat i turnaroundplanen, siger Hans Munk Nielsen.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk