Patrick Da Silva ude i op til ni måneder
Foto: René Schutze/Polfoto
Superliga

Patrick Da Silva ude i op til ni måneder

Sæsonen kan næsten allerede være slut for Patrick Da Silva. Og det er før den for alvor rigtigt er begyndt.

Patrick Da Silva måtte i weekenden lade sig udskifte af opgøret mod Silkeborg IF, da en skade havde ramt venstrebacken. 

Mandag er han blevet scannet, og her viste resultatet sig ikke at være godt. Hovedpersonen selv skriver nemlig på sin Instagram-profil, at han vil være ude i syv til ni måneder. 

- Billedet siger alt. Ude 7-9 måneder. Håber inderligt drengene skaber et godt resultat i år, skriver han. 

Patrick Da Silva står noteret for i alt 52 kampe for Brøndby.