Paul Jatta er rejst fra Brøndby

Paul Jatta er rejst til Gambia og vender ikke tilbage i de kommende uger. Foto: Scanpix
Brøndby kommer til at undvære midtbanespilleren Paul Jatta i op til en måned.

Brøndby-træner Henrik Jensen var i sidste uge fremme og beklage sig over manglende bredde i sin trup, og i dag må træneren så se bort fra endnu en spiller de kommende uger.

Midtbanespilleren Paul Jatta er nemlig fløjet til sit hjemland Gambia af familiære årsager, skriver Brøndbys hjemmeside.

- Det forventes, at Paul Jatta er bortrejst i 3-4 uger.

Dermed er Paul Jatta med sikkerhed ude af sæsonens første kampe i den nye sæson. Brøndbys sæson byder på et startprogram i ligaen, der ser sådan ud:

Brøndby - AaB - søndag 17. juli
Silkeborg IF - Brøndby IF - lørdag 23. juli
Brøndby IF - AC Horsens - søndag 31. juli

Brøndby skal også i kamp i kvalifikationen til Europa League, hvor første kamp ligger 28.juli med returkamp ugen efter.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: