Peter Sørensen varsler: Vi leder efter forstærkninger
Foto: Silkeborg IF
Superliga

Peter Sørensen varsler: Vi leder efter forstærkninger

Silkeborg-træner Peter Sørensen udtaler, at klubben leder efter forstærkninger til midtbanen og offensiven.

I går spillede Silkeborg mod Brøndby hjemme på Mascot Park, og her måtte midtjyderne sande, at Zornigers tropper var en anelse for stærke. Det blev nemlig 2-0 til vestegnsklubben. 

Efter opgøret udtalte Peter Sørensen, at klubben har brug for nye ansigter. 

- Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer flere nye ansigter, hvis vi finder nogen, som vi mener kan forstærke holdet, og det tror jeg, at vi gør. Vi er lidt tyndt besat på den centrale midt, og vi kigger også efter, hvordan vi kan forstærke os rent offensivt, siger Sørensen til TV2 Østjylland.

Sørensen kommenterede også på det pres, Brøndby kom med, som Silkeborg ikke er vant til. 

- Vi bliver sat under pres flere steder på banen mod Brøndby, og det har vi ikke været vant til sidste år. I hvert fald ikke i en sådan grad, som Brøndby gjorde i perioder. Det er vel kun FCK og FCM, som kan lægge et lignende pres, så det var svære odds, medgiver Sørensen til Ekstra Bladet.

Silkeborg møder i næste runde FC Midtjylland på MCH Arena.