Blandt andet blev en vagt blev skadet, da personer fra FC Københavns fanafsnit gik amok sidst i kampen mellem Brøndby IF og FC København, og efter urolighederne har Københavns Vestegns Politi nu valgt sigtet 27 mænd.
Det oplyser Politiet til Ritzau.
Sigtelserne er alt fra vold til mindre ulovligheder, og der er tale om 51 lovovertrædelser.
Men det er et stort arbejde at identificere personerne og kigge materialet igennem, og derfor kan der komme sigtelser, forlyder det.
- Sagen er ikke afsluttet, og vi forventer stadig flere sigtelser og flere gerningsmænd, der skal sigtes og afhøres. Der er rigtig meget videomateriale fra sådan en fodboldkamp, og det er det, vi kigger igennem og skal prøve at identificere gerningsmænd ud fra. Det er et kæmpe arbejde, siger Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.
Opgøret blev vundet af Brøndby - Simon Tibbling scorede i kampens sidste minut til 1-0.
På grund af balladen var kampen afbrudt i mange minutter, mens kampklædt politi forsøgte at få ro på balladen fra udebaneafsnittet.