Prøvespiller: Jeg vil elske at spille for AGF
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Superliga

Prøvespiller: Jeg vil elske at spille for AGF

Adrián López Rodríguez håber at spille sig til en kontrakt i AGF.

Adrián López Rodríguez.

Det er navnet på den 28-årige spanske forsvarsspiller, der i disse dage er til prøvetræning i AGF. Spanieren er kontraktfri, men har spillet i både Premier League og La Liga, og nu kan han altså tørne ud i Superligaen i fremtiden. 

Adrián López Rodríguez håber i hvert fald, at han kan spille sig til en kontrakt med AGF. Det siger han til Århus Stiftstidende.

- Jeg vil rigtig gerne spille her i Danmark. Jeg hører, at den danske liga er stærk, og har kun hørt godt om klubben. Så det er mit mål at komme til at spille for AGF, siger Adrián López Rodríguez til avisen. 

Adrián López Rodríguez kender den tidligere AGF'er David Cortes, der har anbefalet klubben til spilleren.

- Jeg kender ham, og han har vores fælles venner talt varmt om AGF. Han har sagt god for klubben, kvaliteten på holdet og de mennesker, der er her. Det lød spændende. Så da jeg stod uden kontrakt fik jeg lyst til at kigge mod Danmark, og bad min agent om at sætte noget i stand. Og her er jeg så. Jeg tager en dag af gangen, og så må vi se, hvad det rækker til. Men som sagt: Jeg vil elske at spille for AGF, siger Adrián López Rodríguez.

Den spanske forsvarsspiller havde første træningsdag i AGF mandag.