Pusic: Jesus gav mig styrke
Illustration
Superliga

Pusic: Jesus gav mig styrke

Martin Pusic spillede en forrygende kamp, da Esbjerg fB søndag besejrede FC Vestsjælland med 3-0.

Martin Pusic har for alvor markeret sig som en stor profil i Superligaen, og søndag aften leverede han en ny god præsentation, da FC Vestsjælland blev nedlagt i Esbjerg. Med en scoring og flere gode tilbud skabte Esbjerg-profilen meget, der lover godt for fremtiden. 

Selv er Pusic ydmyg omkring sin succes, og glæder sig over tre vigtige points: 

- Jeg gør alt for at score så meget, jeg kan. Det er vigtigt at vi vinder i dag, og vi har set frem til at vinde længe. Det er en god følelse, og vi troede på det hele vejen. Jesus gav mig styrke i kampen, og han hjalp mig, siger Martin Pusic til TV3 Sport 1 efter kampen, og understreger, at han de lovende præsentationer til trods har fuldt fokus på Esbjerg fB:

- Jeg arbejder hårdt for at gøre mit job i Esbjerg, og det er det eneste sted, jeg har mit fokus, fortæller Pusic. 

Esbjerg fB´s kommende opgave i Superligaen venter lørdag den 20. september, når oprykkerne fra Hobro tager imod.