Video : Tipsbladet
Superliga

Rådgivere: Flores vender tilbage til AaB

Edison Flores' agentbureau fastslår nu, at peruvianeren skal tilbage til AaB.

Der har været flere spekulationer om AaB-spilleren Edison Flores' fremtid i denne måned. Senest har medier i Peru skrevet, at klubben Universitario ønsker at hente offensivspilleren tilbage, og da Flores har været fraværende fra AaB's træning i den seneste uge, har spekulationerne om et exit taget fart. 

Nu afviser Edison Flores' rådgivere imidlertid, at offensivspilleren er på vej væk fra AaB.

Overfor det peruvianske medie trompe.pe fastslår agentbureauet AGREF, at Flores har været fraværende fra AaB af familiære årsager, og at det er er planen, at peruvianeren skal tilbage til AaB inden længe. 

- Med tilladelse fra sin klub har han varetaget nogle familiære anliggender. Det er planen, at han vender tilbage til Danmark inden for nogle få dage, lyder det fra rådgiverne.

Edison Flores kom til AaB i sommer og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2020.