Randers er førsteprioritet for islandsk profil
Illustration
Superliga

Randers er førsteprioritet for islandsk profil

Elmar Bjarnason vil gerne forlænge med Randers FC, og parterne er fortsat i dialog.

Radners FC's islandske midtbaneprofil Elmar Bjarnason har endnu ikke fået en afklaring på fremtiden. 

Bjarnason har kontraktudløb i Randers FC til sommer, men parterne har længe været i dialog om fremtiden. Tidligere har det været fremme, at flere klubber holder øje med islændingen, men indtil videre er fremtiden altså uvis. Det fortæller Elmar Bjarnasons agent Magnus Agner Magnusson. 

- Vi har talt sammen, og vi skal mødes igen i det nye år. Vi har løbende dialog, men der er ikke taget nogen beslutninger endnu, siger  Magnus Agner Magnusson til tipsbladet.dk. 

Indtil videre er arbejdes der primært på en forlængelse med Randers FC. 

- Vi ser positivt på det, og det gør Randers også, men der er selvfølgelig mange ting, der skal passe sammen. Lige nu holder Elmar ferie, og så snakker vi sammen igen. Der er en fin dialog, men alt kan ske endnu. Det er vores førsteprioritet at have en dialog med Randers, men hvis der kommer noget interessant uden for Skandinavien, vil Elmar gerne kigge på det. Der har ikke været noget, der har været mere spændende endnu, siger agenten. 

Han fastslår, at Elmar Bjarnason ikke har travlt med at få afklaring på sin fremtid. 

- Randers har gjort det godt i Superligaen og er på rette vej - også økonomisk. Elmar har også spillet godt, så det er positivt. Vi skal snakke sammen i januar, og så må vi se. Der er ingen grund til at tage beslutninger nu. Det kan ske i januar eller det kan ske i marts, siger Magnus Agner Magnusson.